For anden gang indenfor otte dage mistede US Navy et kampfly. I går tirsdags var det et af typen F18F Super Hornet. Det skulle lande på hangarskibet USS Harry S. Truman, men flyet fik ikke fat i den store stålwire, som ligger han over landingsbanen på skibet og skal bremse det ned.
I stedet røg det lige lukt ud over kanten og forsvandt i Det Røde Hav. Heldigvis kunne begge piloter skyde sig ud med deres katapultsæder, så der skete ikke noget med dem.
For en uge siden var det et andet kampfly af typen F/A-18E til $67 mio. som røg ud over kanten på selvsamme hangarskib. Det var landet sikkert, men et eller andet gik galt, da en lille fly-traktor, som var ved at trække det på plads kørte ud over kanten med flyet. Chaufføren på traktoren overlevede, men har nok fået sig noget af en skideballe af kaptajnen.
Hvad flyene egentligt er armeret med af våben, og hvad der skal ske med disse, vides ikke. Om de bliver bjærget fra bunden af havet, eller om de bare ligger og forgår.