Torsdag er det et år siden, at Radio24syv gik luften med en mission om at bryde DR's monopol på taleradio.
Stationen, som blev født på ønske fra tidligere kulturminister Per Stig Møller, var under undfangelsen genstand for stor debat og opmærksomhed, da den fik tildelt 93 millioner kroner årligt i otte år.
Selv erklærede kanalen, at den ville nå 500.000 ugentlige lyttere på det første år, men status er imidlertid den, at stationen i Gallups seneste opgørelse kun havde 284.000 lyttere i løbet af uge 42.
Og spørger man radiokonsulent Jesper Grunwald, der tidligere har været kanalchef for P3, er det et problem for kanalen, at den ikke har flere lyttere, end tilfældet er i øjeblikket. Han tror, det skyldes, at kanalprofilen er svær at få øje på.
- Det er svært at se, hvad det samlede budskab er, og det er et problem. Og konsekvensen er, at den får for få lyttere.
- Det er utrolig svært at få et medieprodukt til at vokse, hvis det er uklart, hvem man sigter efter at nå, siger den erfarne radiomand.
Karen Løth Sass, som underviser i radio på Center for Journalistik ved Syddansk Universitet, er enig i, at den manglende samhørighed koster lyttere for Radio24syv.
Hun ser den dog samtidig som en af kanalens styrker.
- Jeg er meget begejstret for, at de giver mig nogle oplevelser, som jeg ikke havde regnet med, og som er uforudsigelige, farlige og vilde.
- Men det er desværre ikke noget, der er ret godt til at fastholde lytterne, for de vil gerne have forudsigelighed, siger hun.
Administrerende direktør for Radio24syv, Jørgen Ramskov, erkender, at det har taget længere tid end ventet, at vinde lytternes gunst.
Han fastholder ikke desto mindre sin målsætning.
- Vi går stenhårdt efter 500.000 ugentlige lyttere, og vores mål er sammen med P1 at øge dækningen af taleradio i Danmark, siger han.