Lokofører blev trukket i løn af DSB: Jeg føler mig ført bag lyset
Søren Andersen føler sig ført bag lyset af DSB, fordi han ikke har fået mulighed for at dokumentere sit sygdomsforløb i juni. Foto: Privatfoto
Lokomotivfører Søren Andersen er blevet trukket i løn, fordi han var syg i en periode, hvor DSB modtog et ekstraordinært stort antal sygemeldinger.

Ærgerlig, skuffet og træt. Sådan har lokomotivfører i DSB Søren Andersen det, efter han fik beskeden fra sin arbejdsgiver om, at han ville blive trukket 6.500 kroner i løn i december.

- Jeg er utilfreds, fordi det er ubegrundet. Jeg kan simpelthen ikke forstå, hvordan de ud fra en generel afgørelse om en maskeret arbejdsnedlæggelse kan konkludere, at jeg også nedlagde arbejdet, siger Søren Andersen til Avisen.dk.

Han er en af de 43 DSB-medarbejdere, der ifølge Dansk Jernbaneforbunds oplysninger uberettiget er blevet trukket i løn.

I fem dage i juni lå Søren Andersen syg med maveonde. I samme periode modtog DSB et ekstraordinært stort antal sygemeldinger, som virksomheden senere fik Arbejdsrettens ord for var en ’maskeret arbejdsnedlæggelse”. 

Men Søren Andersen deltog ikke i arbejdsnedlæggelsen og føler sig derfor ført bag lyset af sin arbejdsgiver.

- Jeg er ikke blevet afkrævet en lægeerklæring eller en sygesamtale. Vi er slet ikke blevet varslet om, at vi kunne blive trukket i løn og har ikke fået lov at dokumentere, at vi var syge, siger han.

I stedet er medarbejderne blevet opfordret til at tage kontakt til deres fagforening, hvis de mener, at de uberettiget er blevet trukket i løn.

Søren Andersen har i en video på Facebook givet udtryk for sin utilfredshed over for DSB.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Kan ikke komme ’haltende’ et halvt år efter

Den 36-årige lokomotivfører mener, at tidshorisonten også er en vigtig faktor i sagen.

- Jeg kan forstå, hvis DSB på et tidligere tidspunkt havde sagt, at de skulle bruge en lægeerklæring, siger Søren Andersen, der ikke mener, at man bare kan ”komme haltende et halvt år efter” med kravet.

- Hvordan skal jeg kunne redegøre for noget, der skete for et halvt år siden? Det kan jeg jo ikke, og det kan min læge jo heller ikke, siger han.

Fredag blev der afholdt fællesmøde (første skridt i en fagretlig sag, red.) mellem Dansk Jernbaneforbund og DSB om striden om de forkætrede løntræk. DSB afviste Jernbaneforbundets krav om at annullere løntrækkene og straks føre penge retur til togpersonalet. Den 10. januar er der derfor nyt møde i sagen, hvor DSB er blevet bedt om at fremlægge lister med navne på samtlige medarbejdere, der er blevet trukket i løn.

Før jul sagde underdirektør Poul Gemzøe-Enemark til Avisen.dk, at han følte sig overbevist om, at løntrækket var foregået efter bogen. 

- En arbejdsgiver, der ikke får leveret sin arbejdskraft, kan selvfølgelig trække medarbejderene i løn. Vi har en helt klar formodning om, at de medarbejdere, som vi har på listen, ikke har haft lovligt fravær, sagde Poul Gemzøe-Enemark.

Stoler de på, hvad jeg siger?

Lokofører Søren Andersen sidder nu tilbage med en tvivl om, hvorvidt DSB overhovedet stoler på og værner om sine medarbejdere.

- Jeg bliver bare træt og skuffet over deres måde at handle på. Et er, at de ikke tror på mig og trækker mig i løn. Men så gør de det på sådan en fordækt måde. Det gør, at jeg ikke stoler på de budskaber, de kommer med, siger Søren Andersen.

 

Konflikt mellem DSB og Dansk Jernbaneforbund

Konflikten mellem DSB og Dansk Jernebaneforbund begyndte at spire, da DSB meldte sig ind i arbejdsgiverforeningen Dansk Industri for et år siden og valgte at opsige alle statslige lokalaftaler for medarbejderne. Forhandlingerne om nye lokalaftaler har trukket ud, men nu er arbejdstidsaftaler for lokomotivførere i S-togene og togførere i fjern- og regionaltog på plads.

Der mangler altså stadig aftaler for lokomotivførererne, der kører fjern- og regionaltog. Derudover mangler der aftaler om blandt andet løn, pension og medarbejderindflydelse.

I juni fik DSB et ekstraordinært højt antal sygemeldinger, og det blev senere af Arbejdsretten betegnet som en 'maskeret og overenskomststridig arbejdsnedlæggelse'. Yderligere valgte medarbejderne i november måned fire gange at nedlægge arbejdet. Også det blev af Arbejdsretten slået fast som overenskomststridigt. I den forbindelse valgte DSB at inddrage lokomotivførernes adgangskort, som ifølge Dansk Jernbaneforbund er en overenskomststridig lockout. Den sag er der endnu ikke kommet en afgørelse på i Arbejdsretten.

DSB har nu valgt at trække en række medarbejdere i løn på grund af de overenskomstridige arbejdsnedlæggelser.

UDVID