De ansatte i industrien kan se frem til at få markant mere i lønposen med de nye overenskomster, som er indgået søndag.
Det bliver mindst fire procent over to år, som kommer oveni de lønstigninger, der forhandles lokalt, oplyser CO-industri, der har indgået aftalen med Dansk Industri.
Forliget er vigtigt, fordi det danner rammen for de efterfølgende forhandlinger for mange tusinde privatansatte i andre brancher.
Parterne holder søndag pressemøde i Industriens Hus om forhandlingerne, som er blevet kaldt historisk svære.
- Det betyder, at vi kan genoprette reallønnen over to-tre år, og det er jeg godt tilfreds med, siger topforhandler Claus Jensen, formand for Dansk Metal, på pressemødet.
Dansk Metal mener, at aftalen vil indhente de høje prisstigninger, kaldet inflation. Og ellers er der mulighed for lokale forhandlinger, hvor to tredjedele af lønstigningerne traditionelt forhandles.
Arbejdsgiver- og erhvervsorganisation DI kalder det en "historisk dyr" aftale for virksomhederne.
- Der er mulighed for lokale forhandlinger. Det er store tal, vi taler om. Vi er nået til enighed om det, fordi vi mener, at det er den rigtige vej, siger topchef for DI Lars Sandahl Sørensen, der er topforhandler for virksomhederne.
Forliget danner den økonomiske ramme for de resterende overenskomster, som skal forhandles for de privatansatte i løbet af foråret.
Samlet set skal der forhandles overenskomster dette forår for over 600.000 privatansatte danskere.
De overenskomster, der er indgået en aftale om søndag, omfatter cirka 230.000 medarbejdere og 6000 virksomheder, som arbejder inden for industrien.
Fagforeningernes medlemmer og arbejdsgivere får mulighed for at stemme om søndagens aftale.
Aftalen løber over to år og udløber i marts 2025.
Det er aftalt, at arbejdsgivernes indbetaling til fritvalgskontoen stiger fra syv procent om året til ni procent i 2024.
De ansatte får fra 2023 to procent mere ud sammen med lønnen, fordi indbetalingerne til pension bliver ændret. Fremover betaler arbejdsgiverne to procent mere ind og lønmodtagerne to procent mindre.
Det er også aftalt, at mindstelønnen stiger med ni kroner. Claus Jensen kalder det "den største stigning i mindstelønnen i al den tid, vi har haft industriens overenskomster".
Overordnet er forhandlingerne blevet kaldt historisk svære.
De har fundet sted på et bagtæppe af stigende forbrugerpriser og forventninger blandt lønmodtagere om klækkelige lønstigninger.
Desuden ønsker regeringen at omdanne store bededag fra en helligdag til en arbejdsdag. Men det har parterne ikke taget højde for i aftalen. Og de svarer ikke på, om de vil tage stilling til det senere, hvis store bededag bliver fjernet.
- Det kan vi ikke udtale os om på nuværende tidspunkt, siger Claus Jensen.
/ritzau/