Tivoli Friheden i Aarhus er rømmet for besøgende og lukket ned for resten af dagen.
Østjyllands Brandvæsen oplyser til TV2 Østjylland, at en af vognene i rutsjebanen Cobraen har revet sig løs, og at gæster har været fastklemt.
Tre personer er bragt på hospitalet, men der er ingen meldinger om deres tilstand. Brandvæsnet har tidligere sagt til tv-stationen, at der er tale om en alvorlig ulykke.
Tivoli Frihedens direktør, Henrik Olesen, siger til TV2 Østjylland, at den bagerste del af vogntoget "på en måde er knækket af, så det hænger under resten".
- Men jeg kan ikke sige mere, eller hvad der er sket, siger direktøren.
Han bekræfter således et øjenvidnes observationer. Øjenvidnet har tidligere fortalt, de to bagerste vogne hang i et andet niveau end resten af vognene. Rutsjebanen står nu stille står stille i to-tre meters højde
Øjenvidner fortæller desuden, at der lød et højt brag. Kort efter blev parken rømmet for mennesker.
Østjyllands Politi oplyser til Ritzau, at det fik en anmeldelse om en vogn i forlystelsen, der sad fast klokken 12.50.
Cobraen er en rutsjebane. Den er 25 meter høj og kan køre op til 70 kilometer i timen.
Det er ikke første gang, at Tivoli Friheden må lukke efter en ulykke i rutsjebanen Cobraen. I maj 2008 blev fire unge mennesker kvæstet, da et afsnit med to stole i en vogn faldt af den op til 25 meter høje rutsjebane.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.