Kommunikationen til græsrødderne skal styrkes. Det mener ledelsen i Ny Alliance, der har besluttet at tildele den tidligere Venstre-mand Leif Mikkelsen en rolle som midliertidig landsformand i partiet.
Det skriver Boersen.dk. Stillingen en skræddersyet til leif Mikkelsen, der som tidligere DGI-formand har stor erfaring med organisationsarbejde. Leif Mikkelsen skal styrke dialogen med partiets kredsformænd og stå i spidsen for partiet, hvis der opstår interne krisesituationer.
- Det er klart, at informationsniveauet for
storkredsene og lokalkredsene skal forbedres. Der skal skabes noget korpsånd.
Der har været et valg, og vi fået en ny folketingsgruppe, som skal finde sine
egne ben at stå på. Derfor går det meget nemt sådan, at der i baglandet melder
sig en fornemmelse af, at man ikke ved, hvor partiet er på vej hen. Det er det,
som jeg skal hjælpe dem med, siger Leif Mikkelsen ifølge Borsen.dk.
Foreløbig er det planen, at Leif Mikkelsen skal være midlertidig landsformand frem til partiets generalforsamling i marts.