Ikke engang under kartoffelkuren i midtfirserne steg ledigheden med samme hastighed, som vi ser netop nu. Arbejdsløsheden tordner frem herhjemme og er ikke set værre under tidligere kriser, viser tal fra Danmarks Statistik.

"Beskæftigelsen er faldet helt uhørt meget i den første del af året. Det risikerer at skabe nogle meget alvorlige langsigtede problemer for dansk økonomi. Når ledigheden stiger så meget som nu, tabes store grupper på gulvet," siger chefanalytiker Frederik I. Pedersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, til Berlingske Tidende.

Han peger på, at der er risiko for flere langtidsledige, flere førtidspensionister, og at flere ældre forlader arbejdsmarkedet i en tidlig alder. Samtidig vil mange unge få svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet.

"Bliver resultatet af den udvikling, vi ser nu, at bare 20.000 flere personer bliver varigt arbejdsløse, så koster det et sted mellem fem og seks milliarder kroner for samfundet om året i al fremtid. Det skader også vores muligheder for at få en høj økonomisk vækst fremover, hvis store grupper presses ud af arbejdsmarkedet," siger Frederik I. Pedersen.

Der er dog grupper, som ikke er så hårdt ramt af stigende ledighed. Akademikere, skolelærere og offentligt ansatte mærker krisen mindst, og stigningen i ledigheden blandt ingeniørerne er fortsat mindre end, da it-boblen sprang. Lars Bytoft, der er formand for Ingeniørforeningen, vurderer, at det skyldes, at Danmark fortsat har for få ingeniører.