De har erfaring, lavt fravær og gode kompetencer.
Men ’det grå guld’, som 50-plusserne ofte kaldes, står alligevel i første række, når der skal deles fyresedler ud i det offentlige.
Blandt HK Stats medlemmer er 29,9 procent mellem 51 og 60 år. Men sidste år stod denne aldersgruppe for 36,9 procent af de fyrede. Det viser nye tal fra HK Stat.
Med andre ord bliver de ældre altså oftere fyret end de yngre kollegaer.
”Det er en skræmmende tendens, vi ser. De ældre har vanskeligere end yngre ved at få et andet arbejde, og en del af dem vil aldrig få arbejde igen,” siger Tina Green, faglig chef i HK Stat, der har lidt over 24.000 erhvervsaktive medlemmer.
Hun forklarer, at tallene for 2013 langt fra er enestående. Tværtimod har billedet set sådan ud de seneste år for HK Stats medlemmer.
"Vi så gerne, at der kom de samme regler i det offentlige som i det private. I det private arbejdsmarked bliver der taget særlige hensyn til medarbejdere over 50 år med lang anciennitet, når det kommer til afskedigelser. Det kunne det offentlige godt lære noget af," siger Tina Green.
Regeringen taler med to tunger
Hos fagforeningen Djøf nikker man ja til udviklingen.
Flere end hver tredje afskediget Djøf’er i det offentlige sidste år var over 50 år, selv om den aldersgruppe kun udgør hver femte medarbejder.
Det viser en undersøgelse, som Djøf fik lavet i starten af 2014.
”Den her udvikling er meget uheldig. På den ene side siger regeringen, at vi skal fastholde de her medarbejdere på arbejdsmarkedet. På den anden side er seniorerne klart overrepræsenterede, når det handler om fyringer. Det er bekymrende,” siger Mads Carstensen, forhandlingschef hos Djøf.
Han forklarer, at djøf’ere efter fem år er rykket op på deres øverste løntrin. Herefter bliver lønnen fastsat ved forhandling.
Derfor kan en 42-årig sagtens få det samme eller mere i løn end en 57-årig. Ideen om at ældre medarbejdere fyres, fordi de får højere løn holder altså ikke.
”Vi tror, at alder er den direkte årsag. Men det er simpelthen ikke til at sige, præcis hvad der ligger til grund for det,” siger Mads Carstensen.
Over de sidste år er der sket en klar stigning i antallet af sager, som Djøf kører, hvor de er bekymrede for, at alder er den direkte grund for afskedigelsen.
Forskel på 40.000 kroner
Tina Green er også i tvivl om, hvorfor de ældre HK’ere får sparket.
”Det er et gætværk fra vores side, for vi får ikke konkrete grunde af vide fra arbejdsgiverne. Det kan handle om, at der er mere fremtid og drive i de unge medarbejdere. Til gengæld er risikoen for, at de shopper mere rundt på arbejdsmarkedet nok større," mener Tina Green.
Forskellen i kroner og ører på en nyuddannet HK’er og én med 25 års anciennitet i den samme stilling er cirka 40.000 kroner årligt.
Hos Ældre Sagen mener man, at det er ”meget problematisk”, at de gråhårede står i første geled, når der er prikkerunder i det offentlige.
De fremhæver, at især ledige over 55 år har svært ved at komme i arbejde igen. Det viser undersøgelser fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
”Vi kan se, at der er væsentligt færre ældre, sammenlignet med yngre aldersgrupper, der er i beskæftigelse igen et år efter deres fyring,” siger Martin Stabell, konsulent i Ældre Sagen.
”Fagforeninger skal på banen”
Særligt fagforeningerne skal i omdrejninger for at dæmme op for problemet, mener Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.
”Det er svært at bede politikerne om at gøre noget, for de har vedtaget lovgivning om forskelsbehandling. I stedet er fagforeningerne simpelthen nødt til at køre sager, hvis de har mistanke om, at nogle fyringer ikke er foregået efter reglerne,” siger han.
Det er Moderniseringsstyrelsen, der står for statens personalepolitik. Det har ikke været muligt at interviewe direktør Niels Gotfredsen.
Men han skriver i en mail, at når staten skal afskedige en medarbejder "skal det ske ud fra en saglig vurdering og i overensstemmelse med de regler og forvaltningsretlige principper, som gælder ved afskedigelser".
Derudover mener han ikke, at staten særligt fyrer de ældre.
"Det er vores vurdering, at der ikke på baggrund af sager ført ved Ligebehandlingsnævnet, domstolene eller i det fagretslige system er indikationer på, at der eksisterer et generelt problem med forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelser på statens område,” skriver Niels Gotfredsen til Avisen.dk.