De hjælper med at tackle stress og angst. De ringer og minder om vigtige aftaler. De giver gode råd om kost og motion. Hjælper med at komme af sted til lægen. De får kontanthjælpsmodtagere til at se nye muligheder. Og de tager med på job for at tjekke, at alt er, som det skal være.
Mentorer skal kunne lidt af hvert, for de spiller en helt central rolle i tusinder af kontanthjælpsmodtageres liv. Hver niende kontanthjælpsmodtager svarende til 10.133 mennesker har en mentor at støtte sig til, viser nye tal fra jobindsats.dk under Beskæftigelsesministeriet. For knap 6.600 er mentoren det eneste kommunale tilbud, de har til rådighed.
Andelen af kontanthjælpsmodtagere, der bliver tildelt en mentor, er steget markant siden april 2002. Dengang havde 3 procent af kontanthjælpsmodtagerne en mentor. I april i år var det tilsvarende tal 12 procent. Andelen af kontanthjælpmodtagere, der har mentorstøtte som det centrale tilbud, er også steget markant.
Selvtillid skal opbygges
Mentorernes opgave er at hjælpe ledige i job eller uddannelse, men ofte er det helt andre ting, der er på dagsordenen i den første tid. Det kan Britt Grønborg Sand, der er mentor i Hjørring kommune, tale med om.
- Jeg har haft borgere, som jeg slet ikke talte med om job de første måneder. Vi bruger faktisk mest tid på ting, der går dybere. Adfærd og vaner. Det handler om at bygge selvtilliden op hos borgeren, som måske mentalt ligger ned efter at have været på kontanthjælp eller sygemeldt i lang tid, fortæller Britt Grønborg Sand, der er en af kommunens 25 mentorer.
Og hun uddyber:
- Det gør noget ved et menneske at være sygemeldt i lang tid. Man kender måske ikke sig selv og sine kompetencer længere. Vi udfordrer borgeren, for udviklingen sker ikke i den trygge komfortzone, siger hun.
En halv time på jobcenter ligegyldig
I Solrød kommune er Rolf Hermansen hyret til at hjælpe udsatte unge på vej. Han fremhæver vigtigheden af at have god tid sammen med den enkelte kontanthjælpsmodtager, hvis indsatsen skal bære frugt.
- Der skal meget til, for at man kan rykke de unge. Måske fire-fem timer med samtaler om ugen. En halv time på jobcentret er ligegyldigt. Det virker ikke, siger Rolf Hermansen.
Det handler om at sikre, at den unge er motiveret og klar til forandring, understreger han. Og så skal der vilje til.
- Der er virkelig meget på spil for den enkelte. Ofte handler det om private ting og ikke kun om job. Indsatsen skal gå på flere ben, siger Rolf Hermansen.
Svært at måle effekt
Det er fortsat kommunens sagsbehandler på jobcentret, der har myndighedsansvaret og holder styr på, at regler og tidsfrister overholdes i den enkelte borgers sag.
- Men vores observationer og indsigt kan hjælpe sagsbehandlerne til at træffe optimale beslutninger. Vi er tættere på borgerne og har mere tid til at tale med dem, pointerer Britt Grønborg Sand.
I 2015 skabte en undersøgelse af jobcentrenes mentorordninger debat, da Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) ikke kunne spore hverken job- eller uddannelseseffekt. Borgerne var ikke klar til arbejdsmarkedet eller skole, viste det sig.
Man må indstille sig på, 'at virkningen af mentorstøtte på ordinær beskæftigelse og uddannelse tidligst forventes at vise sig efter to-tre år', lød konklusionen i rapporten, der byggede på interviews med både mentorer og borgere.
Ifølge Anders Bruun Jonassen, der var en af forskerne bag SFI-rapporten, er det vanskeligt at måle effekten af mentorstøtte.
- Vi kunne ikke se nogen beskæftigelseseffekt, da vi sammenlignede med en gruppe borgere, der ikke havde haft mentorer, men spørgsmålet er jo, hvad der sker på længere sigt, siger Anders Bruun Jonassen, der i dag er forsker tilknyttet Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Forbedrer hverdag
Han peger dog på, at mentor-samtalerne kan være med til at forbedre lediges hverdag.
- Det behøver ikke være nyttesløs indsats, men det er en høj målsætning at have, at mentorstøtte skal bringe borgere i beskæftigelse, siger Anders Bruun Jonassen.
Seniorforsker ved SFI, Karsten Albæk, siger, at mentorordningerne blev sat i værk efter amerikansk forbillede uden nærmere kendskab til effekterne.
- Man kan ikke udelukke, at man i dag har gjort sig nogle erfaringer og fået systematiseret indsatsen efter, hvad der virker, og hvad der ikke virker, siger Karsten Albæk.
SFI-rapporten fra 2015 viste, at mentorerne var mere tilfredse med ordningen end borgerne. 81 procent af de interviewede mentorer vurderede, at borgerne var blevet bedre til at klare de udfordringer, der var årsagen til, at de fik tildelt en mentor.
Kun 37 procent af borgerne havde samme opfattelse. Generelt erklærede borgerne dog, at de troede på, at mentoren 'ville dem det bedste'.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet blev der både i 2016 og 2017 afsat penge til en række projekter, hvor mentorstøtte er et kerneelement i indsatsen.