De rige er blevet rigere uden at røre en finger, mens de fattige er gået glip af det meste.

Det er konsekvensen af 13 års ren prisfest på det danske boligmarked. En prisfest, der er årsag nummer ét til, at uligheden er vokset i Danmark i de senere år.

Tallene taler deres eget tydelige sprog: Danskere, der købte en bolig i 1993, kunne i 2005 sælge den for over det dobbelte og stikke alle pengene lige i lommen – skattefrit – fordi regeringen har sørget for, at beskatningen af gevinsten reelt er nul.

Samtidig har prisfesten og de lave boligskatter betydet, at folk, der købte hus for godt 10 år siden, stort set har boet gratis. Så meget kan de ganske enkelt tjene ved at sælge.

I samme periode har en gennemsnitslejer i en boligforening betalt 60.000 kroner om året i husleje, viste en opgørelse fra Socialministeriet i fjor. Opgørelsen dokumenterede dermed, at boligprisernes himmelflugt har øget uligheden i Danmark. Og det er en udvikling, som landets fremmeste økonomer, de økonomiske vismænd og Velfærdskommissionen, allerede advarede om for to år siden.

Siden er intet sket.

Ulighed skyldes boliger

»Det er veldokumenteret, at en meget stor del af den stigende ulighed, der har været de seneste år, skyldes boligmarkedet,« siger professor i økonomi Torben M. Andersen.

Han var formand for regeringens Velfærdskommission, som for to år siden afsluttede en omfattende undersøgelse af velfærden i Danmark – med en anbefaling om at hæve boligskatten. En anbefaling, som regeringen indtil videre har afvist at følge.

Der er ellers også en anden god grund til at gøre noget. Ifølge Niels Ploug, forskningsleder på Socialforskningsinstituttet, medvirker de stærkt forøgede boligpriser ikke alene til, at uligheden stiger økonomisk – også den sociale ulighed vokser.

Skaber ghettoer

»De stigende boligpriser skaber ghettoer. Både rigmandsghettoer og ghettoer for de socialt dårligst stillede.

Det betyder, at der sker en opdeling af befolkningen, hvor blandingen af folk fra forskellige sociale lag bliver mindre og mindre. Det kan mindske den sociale tolerance og forståelse i et samfund,« forklarer han.

For magthaverne er det ifølge eksperterne relativt nemt at gøre noget ved den del af uligheden, som boligprisernes himmelflugt og de meget lave boligskatter er årsag til.

»De kan jo ændre beskatningen af boliger og i stedet lempe skatten på arbejde. Lavere skat på arbejde vil være fornuftigt, hvis det skal være lettere at trække arbejdskraft til Danmark,« påpeger Niels Ploug.

Den model er lige efter Torben M. Andersens hoved. Han fremhæver en anden fordel ved at sætte skatten på arbejde ned og boligskatten op – nemlig at boligejerne på den måde ikke risikerer at skulle gå fra hus og hjem.

»Hvis man indfaser det langsomt, og samtidig sætter skatten på arbejde ned, giver det ikke problemer for det unge par, der for nylig har købt en bolig og ikke har råd til at betale mere,« forsikrer Torben M. Andersen.