Den danske kulturarv er presset fra alle sider. For ikke nok med at global opvarmning og forurening, som skrevet i Nyhedsavisen i går, er med til at belaste danske oldtidsfund. Landbruget har også gjort sit til at slette fortiden i den danske muld.
Det mener seniorforsker på Nationalmuseet Henning Matthiesen. Ifølge ham går landbrugets dræning af landbrugsjorden i 1950 erne og 60 erne den dag i dag ud over oldtidsfund i den danske undergrund.
»Jorden på drænede områder synker gradvist, og det betyder, at landmændene pløjer dybere og dybere ned til oldsagerne,« siger Henning Matthiesen og tilføjer:
»En oldsag, der er pløjet op, er ikke nær så interessant, som en der ligger i jorden. Vi mister en masse information om den sammenhæng, de indgår i.«
Seniorforsker Henning Matthiesen anslår desuden, at landbrugets dræning siden slutningen af 1800-tallet har formindsket vådområderne fra at fylde omkring 25 procent af det danske areal til de nuværende to procent.
Stort tab
»Det er svært at sige hvor meget dræningen har betydet for antallet af oldtidsfund, men omkring 75 procent af Nationalmuseets oldtidsudstilling, er fundet i vådområder,« siger han.
I organisationen Dansk Landbrug henviser man til, at landbruget følger gældende love om bevarelse af eksempelvis gravhøje. Museumsloven undtager dog den almindelig landbrugsdrift fra at tage særlige hensyn til eventuelle danefæ i jorden, lyder det fra organisationen. Det var i går ikke muligt at få yderligere oplysninger fra Dansk Landbrug.
Dræning af jorden sætter gang i forrådnelsesprocesserne under jordoverfladen, hvilket især går ud over oldtidsfund af træ.
Pløjning hvirvler oldtidsfund op til jordoverfladen og ud af den sammenhæng, de oprindeligt indgik i.
Udplantning af nye skove belaster oldtidsfund i jorden, fordi rodnettet sættes ned i stor dybde.