Politikerne lover kræft-behandling i verdensklasse. Men landets to største kræftcentre bliver nu ramt af voldsomme nedskæringer, som sygehusene skal gennemføre.

»Vi er meget nervøse. Vi kan ikke give patienterne de tilbud, de bliver stillet i udsigt,« siger Frank Skriver Mikkelsen, leder af kræftcentret på landets næststørste hospital, Århus Sygehus.

Regeringen har lovet, at kræftsyge danskere fremover kan få behandling stort set uden ventetider og har derfor tilført ekstra penge til kræft-området. Men pengene rækker slet ikke til alt det nye, regeringen lover, mener lægerne.

Forlænget ventetid

Landets sygehuse skal spare over en milliard kroner næste år. Det går hårdt ud over de største sygehuse, hvor landets kræft-behandling er samlet. Rigshospitalet i København skal skære 50 millioner kroner, og Århus Sygehus 167 millioner kroner.

»Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at skåne kræft-behandlingen for besparelser. Men når der skal spares så meget, kan vi ikke undgå nedskæringer. Konsekvensen er, at vi risikerer at få forlænget ventetiderne til nogle kræft-behandlinger,« siger cheflæge Anne Thomassen fra Århus Sygehus.

»Vi skulle have påbegyndt en række nye kræftbehandlinger til næste år. For eksempel de nyeste kemo-behandlinger. Men der ikke er penge til det,« siger Frank Skriver Mikkelsen.

Flere kvinder skal næste år undersøges for brystkræft – de såkaldte screeninger. Men selvom det med sikkerhed vil betyde, at man finder flere kvinder med brystkræft, er der ikke afsat en krone til at behandle dem.

»Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre. Det er altså folk med kræft, vi taler om her. Der er ikke nogen af dem, der kan prioriteres lavt,« siger Frank Skriver Mikkelsen.

Han har måttet droppe at uddanne nye læger. Det er der heller ikke penge til.

»Vi har i forvejen ekstrem mangel på læger. Men jeg ved helt ærligt ikke, hvor jeg skal få pengene fra,« siger Frank Skriver Mikkelsen.

Kan ikke friholde kræft

På Rigshospitalet har man ikke bestemt i detaljer, hvordan der skal spares. Men det ligger fast, at kræft-området også her bliver ramt.

»Vi kan ikke bare friholde kræft-området fra besparelserne. Så kunne vi også friholde hjerte-området, og sådan kunne vi blive ved,« siger sygehusdirektør Jørgen Jørgensen fra Rigshospitalet.

Konsekvensen kan blive, at kræft-behandlingen bliver dårligere i det kommende år.

»Jeg håber ikke, at der kommer forringelser af kræft-behandlingen, men der er en risiko for det. Jeg har tillid til, at vores centre og klinikker vil gennemføre besparelserne, så det har de mindst mulige konsekvenser, men det ville være forkert at sige, at det bliver uproblematisk,« siger Jørgen Jørgensen.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) afviser fuldstændig advarslerne.

»Det er et taktisk spil. De brokker sig over, at de ikke har fået lige så mange penge, som de havde budgetteret til. Men vi har altså givet et løft på næsten to milliarder.«

Men lægerne siger, at de nye tiltag, som I lover, koster mere end det?

»Det her er en supertanker, der skal drejes. Jeg kan godt forstå, at personalet er utålmodigt. Man kan altid finde hår i suppen. Det vigtigste for mig er, at suppen smager godt,« siger Jakob Axel Nielsen.