- Hvorfor er robusthed blevet et fyord?
Sådan lød ordene fra politikeren Alex Vanopslagh under en debat om psykisk sårbarhed blandt unge på Folkemødet på Bornholm.
I debatten kom han sammen med andre med bud på, hvorfor flere og flere unge oplever psykisk sårbarhed.
Ved debatten deltog også præst Sørine Godtfredsen, psykolog Svend Brinkman og formand for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen. Alle var enige om, at unge i dag oplever et samfund, der langt henad vejen sætter de unge under pres.
Eva Secher Mathiasen mente blandt andet, at daginstitutioner skal blive bedre til at lære børn i en ung alder, hvordan de håndterer udfordringer i tilværelsen. En evne, der ifølge Alex Vansopslagh, er selve definitionen på robusthed - et ord, han mener, vi er blevet alt for bange for.
- Vi har fået en retorik om, at robusthed handler om at tie stille og bare løse sine problemer. Det er jo ikke robusthed. Det er istedet at have en procesorienteret tilgang til livet, som er svært og fyldt med skam og nederlag. Det skal man kunne rumme og overkomme - og det skal vi have fokus på, siger Alex Vanopslagh til Avisen.dk.
- Det, folk klappede af til debatten, var selve definitionen på robusthed. De andre sidder og siger, at vi skal have fokus på at skabe hele mennesker, så vi sikrer os, at individet kan leve i det moderne samfund og overkomme udfordringerne. Det er robusthed, siger Alex Vanopslagh.
Unge sygeliggøres
Alex Vanopslagh er 26 år og har selv oplevet et ungdomsliv, hvor der er pres på, og hvor sårbarheden ligger på lur.
Han har blandt andet brugt psykologer til at hjælpe med at håndtere de ting, der presser sig på, når man er ung. Det kan være alt fra en presset hverdag til kærestesorger.
Men han advarer samtidig imod, at de unge sygeliggøres. På den måde bliver de nemlig ikke rustet til at tackle de udfordringer, livet også byder på.
- Svend Brinkman nævner, at der er sket en sygeliggørelse af vores unge. Hvis du er bagud med tre fysikrapporter, så er du stresset. Nej, du har bare travlt. Stress er en belastningstilstand, der er meget usund. Hvis vi vænner de unge til, at det at være presset, have travlt og blive mødt med udfordringer og forventinger betyder, at man er syg og at andre skal løse det, så bliver det ikke bedre, siger Alex Vanopslagh.
- Hvis vi dyrker en fortælling om, at det er samfundets skyld det hele, at politikerne har ansvaret, og at løsningen er bare at ændre uddannelsessystemet, bliver det hele meget værre, siger Alex Vanopslagh.
Eget ansvar
Alex Vanopslagh mener, at det langt henad vejen er individets eget ansvar at tage hånd om deres sårbarhed. Men han mener også, at det gavner de unge at tale om deres problemer.
- Hvis jeg kunne give et råd, er det at tale hinanden op. De unge skal tale sammen om, hvordan de løser deres problemer og inspirere hinanden. Vi taler hele tiden om problemerne men ikke om løsningerne, siger Alex Vanopslagh.
Er det dit indtryk, at de unge er for dårlige til at se indad?
- Jeg oplever ikke, at unge har svært ved at se indad. Tværtimod ser de rigtig meget indad, men jeg tror mange har svært ved at håndtere de følelser og tanker. Der kan det hjælpe at tale med hinanden, siger Alex Vanosplagh.
- Jeg er vokset op med en mor, der altid har været god til at fortælle mig om det omsorgssvigt, hun oplevede som barn. Hun har altid gået til psykolog og været åben overfor mig. Det har hjulpet mig til, at når jeg selv er stødt på udfordringer, ser jeg indad for at forstå mine følelser. Det foregår meget løsningsorienteret, hvor jeg ser på, hvad jeg kan ændre, og hvad jeg ikke kan ændre. Det lyder banalt og kynisk, men det er ikke helt ved siden af, siger Alex Vanopslagh.