Kun 31,8 procent af kandidaterne til kommunalvalget 21. november er kvinder. Det viser en opgørelse, som professor ved SDU og valgforsker Ulrik Kjær har lavet.
Og selv om det er den hidtil højeste andel af kvindelige kandidater nogensinde, er det stadig helt skævt, at lokalpolitikerne ikke i højere grad repræsenterer befolkningen, mener professoren.
For hvis det kun er hvide, midaldrende mænd, der sidder på magten ude i kommunerne, så risikerer man, at visse sociale aspekter ikke bliver hørt, fortæller Ulrik Kjær under et oplæg til Kvinfo's Demokratisalon i Fællessalen på Christiansborg onsdag.
Her er lokalpolitikere, eksperter og andre aktører samlet for at debattere den skæve kønsfordeling i lokalpolitik.
- Den bagage og de erfaringer lokalpolitikerne har med sig, kan have betydning. Den enlige mor, de unge og de lavtuddannede har også noget at skulle have sagt, lyder det fra Ulrik Kjær.
Kvinderne glemt
Ved sidste kommunalvalg var 30,8 procent af kandidaterne kvinder. Og den beskedne stigning i andelen af kvindelige kandidater kan være medvirkende til, at man ude i kommunerne sætter flueben ved ligestillingsproblemet og anser det som løst. Men det er det langt fra, mener Ulrik Kjær.
- Kvinderne er langt hen ad vejen blevet glemt, fordi opmærksomheden er rykket et andet sted hen. Nu handler det i højere grad om, hvor kandidaterne kommer fra, siger han.
Ulrik Kjær forklarer, at der især efter kommunesammenlægningerne er blevet vigtigt for vælgerne at stemme på en lokalpolitiker fra nærområdet.
Men den skæve kønsfordeling og repræsentation i lokalpolitik bliver ikke løst, hvis man ikke fastholder opmærksomheden på problemet.
- Det vigtigste er at snakke. Lige netop på dette område skal der skabes opmærksomhed. For der er jo ikke modstand mod kvinder i lokalpolitik, men der er specielle udfordringer for kvinderne.
En anden udfordring er sexisme i lokalpolitik, forklarer Ulrik Kjær, der som eksempel nævner byrådsmedlem Sonja Marie Jensen fra Nyborg, der tidligere på året stod frem med personlige oplevelser med sexchikane og nedladende kommentarer fra mandlige politiker-kolleger.
Dertil kommer også, at der ikke er en lige arbejdsdeling mellem mænd og kvinder hjemme i familierne.
For det kræver i gennemsnit 19 timer om ugen at være med i lokalpolitik, oplyser Ulrik Kjær.
- Og det er ret meget. Især i et samfund, hvor kvinder er tæt på at have ligestillig på arbejdsmarkedet, men ikke i de små hjem.
- Kvinderne tager det tunge læs derhjemme, og derfor er det en større udfordring for dem at få tid til kommunalpolitik, siger Ulrik Kjær.
Han nævner desuden, at kun 25 procent af de kvindelige vælgere stemmer på en kvindelig kandidat.