Danske kvinder er så bange for at føde naturligt, at antallet af fødsler ved kejsersnit de seneste år er eksploderet.
Men på Herlev Hospital har man fundet et effektivt middel, der får kvinderne til at vælge kniven fra: Samtale.
Faktisk ombestemmer godt halvdelen af de gravide sig og vælger at føde naturligt frem for ved kejsersnit efter samtaler med en læge og jordemor om deres angst for at føde. Kvinderne underskriver så en såkaldt fødselsaftale om deres forventningerne til fødslen og den smertestillende medicin.
I Jordemoderforeningen er man begejstret for resultaterne af projektet i Herlev.
»Jeg synes, at vi skal kopiere alt det bedste fra fødselsaftalerne. Det afgørende er, at jordemoderen har tid til kvinden og hendes behov,« lyder det fra foreningens formand Lillian Bondo.
Dårlige minder
På Herlev Hospital startede samtalerne, som en del af et projekt, men man har nu valgt at gøre ordningen permanent.
»Mange finder først ud af, hvor bange de er, når de taler med os om det. Der er eksempelvis dem, som længe ikke turde blive gravide, fordi deres første fødsel gik så dårligt,« siger jordemor Benthe Dandanell, som var med til at starte projektet i Herlev. Hun forklarer, at de gravide bliver rolige, fordi de kan få indflydelse på deres egen fødsel og derfor tør fravælge kejsersnittet. I fødselsaftalen står nemlig også, at kvinden kan få et kejsersnit, hvis noget går galt, eller de ombestemmer sig.
Frygt for regionernes økonomi
Sidste sommer anbefalede Sundhedsstyrelsen, at alle gravide med fødselsangst bør tilbydes særlig støtte. Nu er det op til regionerne og landets kommuner, om det skal føres ud i livet. Men Jordemoderforeningen er bekymret for, om den usikre økonomi i regionerne vil sætte en stopper for hjælpen til de gravide.
»Jeg tør slet ikke gisne om, hvad det kan blive til. Men hvis for eksempel Region Midt skal spare i omegnen af en milliard kroner, så forringer det den vigtige indsats for forebyggelsen,« siger Lillian Bondo.
I Regionernes Sundhedsudvalg mener næstformand Aleksander Aagaard (V), at regionerne netop skal styrke indsatsen på dette område:
»Jeg kan sige kort og uforbeholdent, at det vil vi gå ind for med liv og sjæl.«
Han vil gennem Regionernes Sundhedsudvalg gå videre med Herlevs samtale-model.
»Det skulle ikke undre mig, hvis det også viser sig at være en økonomisk fordel, eller i hvert fald udgiftsneutralt,« forklarer han.