Under en badetur i går faldt en 67-årig kvinde død om i vandet ved Erikshåb Strand ved Hasmark.
Den 67-årige odenseanske kvinde var taget til stranden med sin mand og et vennepar for at hygge sig.
På et tidspunkt er kvinden som den eneste i gruppen i vandet og bade, og efter noget tid ser de resterende tre pludselig, at hun ligger livløs i vandkanten.
De får hurtigt tilkaldt ambulance, men redderne kunne ikke stille noget op. Efter flere forgæves genoplivningsforsøg blev kvinden klokken 17.45 erklæret død.
Fyens Politi anslår, at der var tale om et hjertestop.