Saddam Hussein får sandsynligvis aldrig rettens ord for, om hans massakre på kurderne i Nordirak i slutningen af 1980’erne var folkedrab eller ej.
Tirsdag stadfæstede en irakisk appelret nemlig dødsdommen over Saddam Hussein, og ifølge lokal lov skal han hænges inden 30 dage. Dommer Raed Jouhi ønskede dog ikke at udtale sig om, hvornår den tidligere diktator bliver henrettet. Han henviste til, at det var op til »ledelsen«, skriver AFP.
Saddam Hussein blev 5. november dømt til døden for drabene på 148 shiamuslimer i den sydirakiske by Dujail. Hans forsvarsadvokater appellerede dommen, og imens tog retten fat på en ny anklage: folkemordet på 182.000 kurdere under den såkaldte Anfal-kampagne i 1987-88.
De seneste uger har vidner fortalt deres rædselsvækkende historier om giftgasangreb og totalt udslettede landsbyer. Det er netop giftangreb på kurderne under Anfal-kampagnen, som hærchefen Nizar al-Khazraji, der i flere år var bosat i Sorø på Midtsjælland, menes at have beordret og udført for Saddam Hussein.
Retssagen genoptages efter julepausen 8. januar, og ifølge lederen af Iraks Højesteret, Aref Abdul-Razzaq al-Shahin, vil sagen blive ført til ende. Med eller uden Saddam Hussein.
Iraks præsident, Jalal Talabani, skal underskrive Saddam Husseins dødsdom, før den kan føres ud i livet. Ifølge den afsatte diktators chefforsvarer skal Talabani tænke sig godt om, inden han sætter sin signatur.
»Hvis de vover at udføre dommen i praksis, vil det være en katastrofe for regionen, og det vil kun forværre kampene mellem de etniske grupper,« advarer Khalil al-Dulaimi ifølge Reuters.