Et krydstogtskib, der ligger ved kaj, er en flydende by med et enormt forbrug af strøm. Den produceres af skibets dieselmotorer, som forurener atmosfæren og danske havnebyer massivt med både drivhusgassen CO2, kvælstof-ilter og sundhedsfarlige partikler.
Det skal snart være slut, mener SF i København. Partiets miljøordfører, Peter Thiele, foreslår derfor, at Københavns Borgerrepræsentation den 21. august beslutter, at hovedstaden skal gå forrest og sikre, at besøgende skibe i fremtiden kan forsynes med miljøvenlig landstrøm.
Alene i København lagde 380 krydstogtskibe til kaj i 2012, en fordobling på 10 år. Sidste år faldt det samlede antal besøg i danske havne ifølge Danmarks Statistik en smule fra 438 til 410. Men også Rønne, Aarhus, Esbjerg, Skagen, Aalborg og Fredericia får jævnligt anløb af krydstogtskibe.
- Vi er glade for, at skibene bringer udenlandske besøgende til København. Men de store krydstogtskibe producerer selv energi via fossile brændsler og bidrager mærkbart til luftforureningen, siger Peter Thiele.
Landstrøm benyttes i Göteborg og Hamburg med gode resultater. Den svovlholdige bunker-fuel, skibene bruger til at fremstille el, er afgiftsfritaget herhjemme, men Folketinget har i foråret lettet vejen ved også at fritage grøn strøm til krydstogtskibe for afgifter.
Den store udfordring i København er det anlæg til 200 millioner kroner, der skal opføres i Nordhavn for at levere strøm til skibene. Udgiften skal bæres af selskabet By & Havn, som ejes af Københavns Kommune og staten.
- Det handler om at få den finansiering på plads. Skal By & Havn gældsætte sig, eller skal Københavns Kommune skyde penge ind, siger Peter Thiele.
Anders Stouge, vicedirektør i brancheforeningen Dansk Energi, peger på, at miljøvenlig landstrøm til krydstogtskibene vil give aftræk for den grønne energi.
- Alene i København kan man årligt fjerne CO2 svarende til udledningen fra 43.000 biler. Og når man undgår de sundhedsskadelige effekter af NOx-partiklerne fra den fuelolie, der ikke længere brændes af på skibene, sparer det offentlige en masse omkostninger, siger Anders Stouge.
/ritzau/