- Radiobotics er i den grad med til at løse en af vores samfundsudfordringer. Virksomheden har med moderne teknologi sat spørgsmålstegn ved status quo og skabt innovation...
Sådan lød en del af begrundelsen, da Dansk Erhverv 10. september overrakte den nystiftede Dansk Erhverv-prisen til iværksættervirksomheden Radiobotics. Med prisen, som blev uddelt af HKH Kronprins Frederik, fulgte 100.000 kr.
Virksomheden er en start-up fra 2017, der med ny og innovativ AI-teknologi baner vejer for udvikling af sundhedsvæsenet. Radiobotics har specialiseret sig i algoritmer, som hjælper radiologer med analyse og fortolkning af røntgenbilleder. Antallet af sådanne stiger i takt med den aldrende befolkning, og der er over hele verden mangel på radiologer.
Radiobotics har da også globale ambitioner og har indtil videre rejst 30 mio. kr. i funding og har indgået i et projekt med røntgenafdelingerne på Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler, der netop er blevet indstillet til en finanslovsbevilling.
Men den teknik er rasende dyrt, så Radiobotics har brug for yderligere funding.
Co-founder og COO Stine Mølgaard Sørensen er nomineret til Nordic Women iTech Award, ligesom hun er foredragsholder, medforfatter til ”Fuck it, ship it” om digitale muligheder og medlem af Innovationsfondens investeringspanel. Foto: Radiobotics
Foto: Radiobotics
Fakta om Radiobotics
Stiftet i 2017 af fire co-founders og har i dag 16 medarbejdere.
Har rejst 30 mio. kr. siden starten og skal rejse yderligere 30 mio. kr. i løbet af foråret 2021.
Har vundet flere priser gennem årene, er netop tildelt Dansk Erhverv-prisen og fået en bevilling på finansloven – og er nomineret til Digital Top 50 Awards i kategorien ”bedste teknologi”.