Sognepræst Anne Braad fra København er ikke i tvivl om, at Danmark og kristendom er to sider af samme sag. Derfor forstår hun også godt, at indvandrere bliver døbt for at føle sig rigtigt danske. Det sker i gennemsnit hver anden dag, og Anne Braad har flere gange selv døbt indvandrere, der ville lukkes ind i fællesskabet af danskere.

»Du skal ikke rejse ret meget i andre lande, før du kan mærke, at folkekirken og kristendommen er vigtig for at være dansk. Tag bare vores pladderhumanisme om, at vi ikke må slå, og at vi skal forsøge at forstå alt og alle omkring os. Det udspringer af vores kristendom,« siger Anne Braad.

Et kristent liv

Hele vores livsrytme hænger sammen med kristendommen, mener Mogens S. Mogensen, ekstern lektor på Københavns Universitet og konsulent i interreligiøse og kulturelle forhold.

»Folkekirken omspænder danskernes liv fra fødsel til død. Den er en del af danskernes årstidsrytme, når vi for eksempel holder fri til jul, påske og pinse. Kirkerne er mange steder de mest markante bygninger i lokalmiljøet, og de tilbyder ikke bare gudstjenester, men sørger også for lokale kulturelle aktiviteter. Hele vores nationale historie og vores nationale sange har kristendommen som udgangspunkt,« siger Mogens S. Mogensen.

Døbes for at blive dansk

Det tætte bånd mellem samfund og kirke får indvandrere til at blive døbt i forsøget på at blive rigtigt kristne, viser ny forskning, og det samme gør Anne Braads praktiske erfaring fra arbejdet som præst. Hun har døbt både muslimer og hinduer, som netop så dåben som en vej til at blive rigtigt danske.

»De oplever, at de bliver lukket ind i danskheden. Efter en dåb kan de vifte med dåbsattesten og føle sig lige så danske, som os andre. Det synes jeg ikke er spor mærkeligt,« siger hun.

Går galt i byen

Jonathan Szpirt, næstformand i Ateistisk Selskab, mener, at indvandrerne går galt, når de bliver døbt for at blive rigtigt danske.

»Danskerne er ikke særligt kristne. Mange siger faktisk, at de ikke tror, og kun få går i kirke. Men politisk er Danmark et kristent land. Der er politisk enighed om, at vi skal have en statskirke, og men det burde ikke være sådan. Religion burde være en privatsag, hvor man kunne føle sig som dansk, uanset om man er muslim eller kristen eller ateist,« siger han.