Hinduer, buddhister og muslimer. Indvandrere fra alle religioner stikker jævnligt hovedet ind over dåbsfadet i folkekirken og lader sig døbe, fordi de vil være rigtige danskere. Det sker i gennemsnit omtrent hver anden dag.
John Bala, tamil og tidligere hindu, blev døbt efter fem år i Danmark. Han siger lige ud:
»Efter jeg er blevet kristen, har jeg fået mange flere danske venner.«
Ny forskning bekræfter hans historie. Mogens S. Mogensen, ekstern lektor på Københavns Universitet og konsulent i interreligiøse og kulturelle forhold har spurgt alle præster om hvor mange indvandrere de har døbt, og hvad baggrunden var. Resultatet er netop offentliggjort i bogen »Dansk konversionsforskning«, og det viser, at 735 indvandrere blev døbt mellem 2000 og 2004.
»En ung muslimsk mand ville døbes for at blive rigtig dansker og for således lettere at kunne få arbejde,« fortæller en præst i undersøgelsen.
»Indvandrere skifter religion, fordi de gerne vil være en del af det danske fællesskab, siger Mogens S. Mogensen.
Ikke radikale
Han understreger, at det ikke drejer sig om radikale religiøse, der oplever dramatiske omvendelser, men for eksempel kulturelle muslimer, der langsomt vokser sig ind i danskernes kultur og dermed kristendommen.
»Vores samfund er mere kristent, end vi etniske danskere selv tror. Vi kommer i kirken til barnedåb. Når folk dør, er det en kristen præst, som begraver dem. I julen går danskerne i kirke, og i skoleskemaerne gør man plads til konfirmandundervisningen,« siger Mogens S. Mogensen.
Sognepræst i København Anne Braad døbte for tre dage siden en etnisk inder fra bahai-religionen. Han ville være dansk, og derfor ville han døbes:
» Vi kræver ingen åndelige oplevelser, og indvandrere oplever altså, at de bliver lukket ind i danskheden, når de bliver døbt.«
735 indvandrere med en anden tro end kristendommen blev døbt i perioden 2000-2004. Mange nævner som begrundelse, at det giver dem flere danske venner.
At indvandrere kan have svært ved at finde danske venner, understreges i en ny rundspørge fra Integrationsministeriet blandt unge studerende indvandrere.
Her svarer hver femte, at de slet ingen danske venner har, mens 37 procent kun har en til tre danske venner.