417 millioner kroner. Så meget kostede det sidste år skattebetalerne i Aarhus Kommune at udbetale pension til tjenestemænd.
Det skriver Aarhus Stiftstidende.
Tjenestemandsansættelse er stort set historie, men alene i Aarhus Kommune var der ved udgangen af februar ansat 533 aktive tjenestemænd. De yngste er 47 år og har således over 20 år til pensionsalderen, skriver avisen.
Kommunen er bundet af aftalerne, og det betyder, at der frem til 2021 skal afsættes omkring 420 millioner årligt til tjenestemændenes pension - herefter vil beløbet begynde falde.
- Udbetalinger af tjenestemandspensioner i kommuner, regioner og hos staten er en markant samfundsøkonomisk faktor. Derfor må det undre, at området ikke får større opmærksomhed, siger professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet til Aarhus Stiftstidende.
Han forklarer, at pensionerne hviler på en lovgivning fra 1919, som sidst blev revideret i 1969.
- Men på trods af politikernes evige jagt på besparelser får tjenestemandslovgivningen lov til at leve et stille og roligt liv, tilføjer han.
Der ansættes ikke længere tjenestemænd i Aarhus Kommune - med mindre en tjenestemand fra en anden kommune ansættes på uændrede vilkår.
Sådan blev lykken gjort
Fidusen i en tjenestemandsansættelse går begge veje. Tjenestemanden fraskriver sig blandt andet retten til at strejke. Til gengæld opnår tjenestemanden gunstige forhold ved pensionering og afskedigelse.
Tidligere blev det opfattet sådan, at ens lykke var gjort ved en tjenemandsansættelse - man var nemlig berettiget til en livslang pension med månedlige udbetalinger.
Nogle tjenestemænd blev endda sikret månedlige udbetalinger til ægtefælle og børn.
Aarhus Kommune udbetalte ved udgangen af februar pension til 533 ægtefæller og 101 børn med tilknytning til tidligere tjenestemænd, skriver Aarhus Stiftstidende.
Siden 1969 er omfanget tjenestemænd blevet stærkt begrænset til de akademikere, der er ansat på chefniveau samt de øvrige, der anses som mest nødvendige for sikkerhed og infrastruktur.
Oprindeligt var det både ansatte i postvæsenet, politi, DSB, militær, telefonvæsen mv., men siden slutningen af 1990'erne har kun Folkekirken, politiet, Kriminalforsorgen, Beredskabsstyrelsen og Forsvaret ansat nye medarbejdere på tjenestemandsvilkår.
De fleste sognepræster er tjenestemænd.
Kilde: Wikipedia