Kommuner smider hjemmehjælpens håndscanner ud

Flere kommuner lægger nu stopuret fra sig. Der er kommet nye boller på suppen i ældreplejen.
Flere steder i landet dropper kommunerne nu hjemmeplejens håndscannere, også kaldet PDA'er.
Flere steder i landet dropper kommunerne nu hjemmeplejens håndscannere, også kaldet PDA'er. Niels Krogh Søndergaard (arkivfoto)

Flere kommuner forsøger nu at gøre op med minuttyranniet i ældreplejen.

I både København og nordjyske Morsø slukker kommunen nu for hjemmehjælpernes håndscannere. Det sker blandt andet for at give mere frihed til hjemmehjælperne.

Københavns Kommune starter til august et forsøg, hvor man vil skrue tiden tilbage til, før håndscanneren blev opfundet. En gruppe hjemmehjælpere vil, når dagen starter, få et stykke papir med adresser og information om borgere i deres område, i stedet for håndscanneren.

"Vi må aldrig lade et stopur sætte rammen for den gode ældrepleje. Det gør vi i dag. Med de nye modeller for hjemmepleje understøtter vi derimod den fleksible, faglige vurdering. Det bliver mødet mellem medarbejder og borger, der kommer i fokus," siger sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF).

De københavnske hjemmehjælpere får de samme opgaver, som de har nu med håndscanneren, men de skal ikke længere scanne sig ind og ud, når de besøger de ældre. Det bliver heller lagt fast, at man skal bruge et bestemt minuttal på hver type hjælp.

Som en del af forsøget i København, får halvdelen af hjemmehjælperne også mulighed for at skrue både op og ned for besøgenes længde.

FOA, hjemmehjælpernes fagforening, har i årevis efterspurgt mindre registrering og dokumentation for de ansatte i ældreplejen.

"Jeg hilser alle forsøg på nytænkning velkommen," siger sektorformand Karen Stæhr.

"Jeg var ude at køre med en sosu-hjælper forleden. Hun viste mig sin scanner, og det var simpelthen så bøvlet et system, de havde," siger hun.

I Morsø Kommune har hjemmehjælperne kørt vejene tyndt uden håndholdte computere det sidste halve år.

[pagebreak]

Den lille kommune med 21.000 indbyggere blev nødt til at spare penge på plejen. Indtil videre har de sparet omkring en million kroner, ved ikke at opgradere deres i alt 148 håndscannere og i stedet lade dem blive på hylden.

"Der er vældig god tilfredshed. Den eneste ulempe er, at vi nu skal ringe lidt oftere til hinanden, for at få besked om journalændringer og sådan noget," siger Rikke Würtz, social- og sundhedschef i den nordjyske kommune

Rikke Würtz forklarer, at hun har fået henvendelser fra to andre kommuner, som var interesserede i at kopiere den nordjyske model.

Informationer bruges ikke

Ønsket om at afskaffe håndscannerne kan være et tegn på, at der er en ny ledelsesstil på vej i den offentlige sektor, siger Eigil Boll Hansen, der er forsker på ældreområdet hos Anvendt Kommunal Forskning (AKF).

"Der er så småt kommet en bevægelse, hvor man tænker, vi har nok lagt for mange bindinger på sosuernes arbejdsdag," siger han.

Eigil Boll Hansen forklarer, at der er mange nyttige oplysninger i de håndholdte computere, men mange kommuner bruger ikke teknologiens muligheder fuldt ud.

"Borgere og ansatte oplever derfor tit, at den håndholdte computer er i vejen i det daglige," siger forskeren.

Men der findes indtil videre ikke nogen samlet opgørelse over, om udgifterne til de små computere står mål med indtægterne, siger forsker Eigil Boll Hansen.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.