Kommune sender unge i job efter 24 timer på kontanthjælp: Nu kun to ledige tilbage
- Jeg mener grundlæggende ikke, at det gode liv begynder på kontanthjælp, siger Morten Dahlin (V). (Foto: Foto: Privatfoto/Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix)
Unge under 30 år skal arbejde for kontanthjælpen i Greve kommune. Allerede efter 24 timer bliver de mødt med krav om at fjerne skrald. Det har fået næsten alle de unge væk fra de sociale kasser.

Vil du have kontanthjælp, skal du arbejde for pengene.

Dét krav er unge under 30 år siden 2014 blev mødt med, når de har søgt om hjælp i Greve kommune. Kravet om at arbejde for den offentlige ydelse har fået langt de fleste til at vende om i døren.

Siden august 2014 har kommunen syd for København noteret et fald i antallet af unge ledige på 87 procent. Kun to unge kontanthjælpsmodtagere er i dag en del af kommunens servicekorps, der blandt andet fjerner skrald på stranden.

Færre unge ledige

I Greve kommune faldt antallet af unge raske ledige - defineret som uddannelsesparate under 30 år - med 87 procent fra august 2014 til februar 2018.

Til sammenligning har der været et fald i samme periode i Region Sjælland, som Greve kommune er en del af, på 37 procent og i Region Hovedstaden på 55 procent. På landsplan er det tilsvarende tal 29 procent. 

Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere i kommunen har været faldende siden november 2016. Faldet er på 28 procent fra november 2016 til februar 2018. Til sammenligning var faldet i Region Sjælland på 8 procent og i Region Hovedstaden på 17 procent i samme periode. På landsplan var faldet 11 procent.

 

Kilde: Greve kommune 

 

 

UDVID

Den udvikling er formanden for kommunens beskæftigelsesudvalg, Morten Dahlin (V) meget tilfreds med:

- Jeg mener grundlæggende ikke, at det gode liv begynder på kontanthjælp. Det handler om at komme ind på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse. I kommunen har vi en målsætning om at få så mange som muligt væk fra passiv forsørgelse og gøre dem selvforsørgende. Den udvikling, vi ser, er ikke kun positiv for kommunen, men også for de unge, der bliver en del af det arbejdende fællesskab, siger Morten Dahlin.

Han lægger vægt på, at servicekorpset ikke må tage arbejde fra de ordinært ansatte i kommunen. Det ville være social dumping, siger udvalgsformanden og nævner som eksempel, at kontanthjælpsmodtagerne nøjes med at samle mindre stykker skrald op på stranden, mens de ordinært ansatte fjerner større ting.

Morten Dahlin pointerer også, at det kun er raske og uddannelsesparate unge, der er omfattet af nytteindsatsen. Unge med eksempelvis psykiske lidelser bliver ikke mødt med lignende krav.

Læs også: Dorthe samler skrald på integrationsydelse: "Det er ret hyggeligt"

Det er imidlertid de færreste ledige, der når at iføre sig arbejdstøjet og få en tang i hånden. De unge vender om i døren, når de hører, hvad de skal levere til gengæld for at få kontanthjælp. 

- Sagsbehandlerne vurderer, at en tredjedel begynder på en uddannelse, en tredjedel kommer i arbejde og den sidste tredjedel går hjem til mor og far og bliver forsørget. De to første løsninger er klart at foretrække, men at mor og far betaler er bedre end bedre alle andre borgere om det, siger Morten Dahlin. 

I øjeblikket er Greve kommunes krav til de ledige til debat på Facebook, hvor blandt andet medlemmer af gruppen 'Jobcentrenes Ofre' ivrigt diskuterer. Kritikere mener, at ordningen burde skrottes, fordi de unge ikke får overenskomstmæssig løn, mens andre synes, at det er helt i orden, at de unge bliver bedt om at yde en indsats for kontanthjælpen.

'Når politikere og kommuner nu kan finde så mange nødvendige jobfunktioner, burde det være rimeligt, at de jobfunktioner blev oprettet som ordinære jobfunktioner, der er overenskomstdækket, frem for at kræve at de bliver udført som gratis arbejdskraft uden ret til optjening af dagpenge, uden ret til pension, uden ret til syge- og barselsdagpenge, uden ret til ferie,' skriver en debattør. 

En anden debattør har svært ved at se problemet i Greve kommunes krav: 

'I alle andre sammenhænge hylder vi princippet om, at man skal yde for at kunne nyde - så hvorfor ikke når man er på offentlig støtte,' lyder spørgsmålet.

Morten Dahlin mener, at resultaterne fra Greve kommune taler kritikerne imod.

- De unge får ikke en straf, men en hjælp til at finde ud af, hvordan det er at stå op om morgenen, møde til tiden og være en del af et arbejdsfællesskab. Det er kvaliteter, som arbejdsgivere sætter pris på. Det er ikke en succes, at få så mange som muligt ind i systemet på passive ydelser, siger Morten Dahlin, der selv har samlet skrald i selskab med nogle af de unge ledige. 



- En af dem, jeg mødte, læser nu til maskinmester, og en anden har job som sosu-assistent. Det er to glimrende eksempler på, at ordningen har virket efter hensigten, siger udvalgsformanden.

Fakta: Nytteindsatsen

Med kontanthjælpsreformen fra 2014 blev nytteindsatsen indført som et nyt redskab til at få ledige i beskæftigelse. De ledige skal arbejde for den offentlige ydelse, som de modtager. 

 

Målgruppen er ledige, der ikke har andre problemer end ledighed. Det kan være åbenlyst uddannelsesparate og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Aktiveringsforløbet kan maksimalt vare i 13 uger. Der er typisk tale om nyttejob i offentlige virksomheder, som ikke må erstatte eller udkonkurrere ordinære job. 

 

Kilde: Greve kommune, Styrelsen for Arbejdsmarked og Relruttering.

 

 

 

 

UDVID

Siden 2017 er også jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år også blevet mødt med kravet om lyn-aktivering i Greve kommune. I modsætning til de unge vender de ledige i denne gruppe ikke ikke om i døren, når de bliver tilbudt nytteindsats.

Når de siger ja til tilbuddet, kan det hænge sammen med, at de ikke har lige så let med at få et job med en løn, der matcher den offentlige ydelse, vurderer Morten Dahlin.

En del af de ledige over 30 år har sygemeldt sig, efter at de blev aktiveret. 

Morten Dahlin (V) fra Greve Kommune går her foran med et godt eksempel. Foto: Privatfoto

via Listen To News