At samle skrald på stranden, at gøre ekstra rent på parkeringspladser eller at agere guide for turister er nogle af de ting, som kommunen kan sætte deres ledige borgere til som et såkaldt nyttejob. Men kommunerne sender færre ledige i nyttejob.
De nyeste officielle tal, som Avisen.dk har trukket fra Jobindsats.dk, viser, at antallet af ledige i nyttejob er faldet med over 30 procent de seneste to år. Fra 3.477 personer i marts 2016 til 2.398 personer i marts 2018.
Kurven har været svingende de to år, men den generelle tendens er et fald.
Alligevel ønsker Løkke-regeringen i et nyt beskæftigelsesudspil, at dapgengemodtagere også skal kunne blive sat i nyttejob af kommunen allerede fra dag et.
Lige nu er nyttejob primært et redskab, som kommunen kan bruge over for ledige jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelsesparate ledige på uddannelseshjælp, hvor det vurderes, at den ledige mangler motivation for at finde et arbejde. I grelle tilfælde kan det bruges over for dagpengemodtagere som såkaldt rådigheds-afprøvende tilbud.
Hos LO er man udover at være dybt kritisk over for ordningen som helhed meget kritisk over for regeringens nye forslag.
- Det handler om personer, der typisk gennem mange år har betalt til en ledighedsforsikring og gjort deres pligt og bidraget på arbejdsmarkedet. Nu virker den forsikring pludselig ikke længere, og man bliver sidestillet med kontanthjælpsmodtagere, skriver næstformand i LO-fagbevægelsen Ejner K. Holst til Avisen.dk.
Skal ikke bare bruges i flæng
Underdirektør hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Erik Simonsen mener, at man med fordel kan kæde den dalende ledighed sammen med det dalende antal ledige i nyttejob. Men han mener også, at man ikke bare skal bruges nyttejobordningen i flæng.
- Vores billede af nyttejobordningen er, at det ikke er et instrument, man skal smøre bredt ud. Vi har den opfattelse, at det er en ordning, som målrettet skal bruges i de situationer, hvor man har en fornemmelse af at møde en person, som, der er overvejende sandsynlighed for, ikke er motiveret for at komme i job her og nu, siger Erik Simonsen til Avisen.dk.
Derfor mener han heller ikke, at ledige ligefrem skal frygte at komme i nyttejob, hvis de ellers er motiverede for at søge arbejde og ellers overholder kravene for at få deres pågældende ydelse.
Brug flere ressourcer på uddannelse
Ifølge Ejner K. Holst mangler man også bevis for, at nyttejob rent faktisk får ledige i arbejde, og man bør derfor ifølge ham i højere grad bruge ressourcer på at opkvalificere ufaglærte, som udgør en stor del af de ledige.
- Der er ingen opkvalificering i nyttejob, så det er et håbløst forslag (fra regeringen, red.) i en tid, hvor vi mangler kvalificeret arbejdskraft. Der handler det om at opkvalificere de ledige til jobåbningerne. Man kan ikke piske sig til kvalificeret arbejdskraft, påpeger Ejner K. Holst.
Derudover mener LO også, at folk i nyttejob netop ikke står bedre til rådighed for arbejdsmarkedet.
- Endelig skal de ledige jo stå til rådighed for arbejdsmarkedet og søge job – det er svært at få tid til, hvis man er i et 37 timers nyttejob og for eksempel har travlt med at rydde strande og rense parker for hundelorte, skriver Ejner K. Holst.
Antallet skal ikke være mål i sig selv
Det faldende antal ledige i nyttejob er dog ikke noget, man behøver hæfte sig synderligt ved, vurderer formanden for Foreningen for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Helle Linnet.
- Det er ikke noget, vi skal være bekymret over. Man skal også tænke på, at flere ledige er kommet i job. Det er et godt redskab for kommunerne at have for de ledige, men det skal ikke være et mål i sig selv at have mange i nyttejob, siger Helle Linnet til Avisen.dk.
Hun understreger, at det trods alt skal være første prioritet for kommunerne at få ledige i job eller uddannelse.
Erik Simonsen henviser også til den nylige analyse foretaget af DA, som viser, at en tredjedel af kontanthjælpsmodtagerne reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, og derfor vil han ikke afvise, at det kunne være en god idé for kommunerne at benytte sig mere af ordningen.
- Man kan se på tallene, at andelen af ledige, der ikke står til rådighed, er stigende. Det kan jo tilsige, at kommunerne skal være bedre til målrettet at bruge det (nytteindsats red.) som redskab. Man kan på den måde godt sige, at det godt kan bruges mere, siger Erik Simonsen.