Mange århusianske fodboldtilhængere havde regnet med en regulær walkover, da AGF søndag eftermiddag tog i mod denne sæsons prygelknabbe fra HB Køge.
Det nyoprykkede hold fra enden af S-togsnettets linie E gjorde dog livet noget sværere for Erik Rasmussens mandskab, end de havde håbet i Smilets By.
Først efter én times spil bragte David Devderiani AGF i front. Forløsningen holdt dog ikke længe i første omgang, for den tidligere Viborg-profil Fabinho bragte hurtigt fornyet balance på måltavlen, da han udlignede til 1-1.
AGF fik dog hevet sejren i hus. Det skete da landsholdsspilleren Jakob Poulsen gjorde det til 2-1 på straffespark.
Med sejren skubber AGF FC Nordsjælland væk fra SAS-ligaens dukseplads.
Noget nemmere gik det hjemmeholdet Vejle en smule længere mod syd. Superliganedrykkerne vandt let 5-0 over Skive i sæsonåbningen i landets næstbedste fodboldrække.