Klovn-stjerne efter million-overskud: "Utilfredsstillende"

Frank Hvam har 8,1 millioner kroner stående i sit selskab. (Foto: Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix (arkiv))

Der ruller millioner ind og ud af Frank Hvams selskab KVABS.

"Ledelsen anser årets resultat for utilfredsstillende", står der i komikeren Frank Hvams 2017-regnskab for hans anpartsselskab KVABS

Ifølge Se og Hør kan man også læse, at Frank Hvam i 2017 hævede løn til KVABS' to medarbejdere samt udbytte på i alt over 6,3 millioner kroner.

Ledelsen i KVAB er lig med Frank Hvam, som også er lig med den ene ansatte.

Regnskabet for KVABS tjente i 2017 2.866.507 kroner, hvilket var mere end det dobbelte i forhold til 2016, skriver ugebladet, som også noterer at formuen i KVABS ved udgangen af 2017 var på 8,1 millioner kroner.

Den snart 48-årige Frank Hvam købte sammen med hustruen Anja Farsig for lidt mere end et par år siden en villa ved Øresund i Dragør. Den kostede 10,5 millioner kroner.