Klar juleindkøb på nettet - sådan gør du
Flere og flere danskere dropper køen i butikken og klarer i stedet deres juleindkøb på internettet.
Irene Stelling
Lars Schmidt Larsen, direktør hos e-mærket, giver her sine bud på, hvad man skal være opmærksom på, når julegaven bliver købt på nettet:
Mange netbutikker tilbyder forskellige betalingsmuligheder. Men det er bedst at vælge betalingskortet, da kortudstederen kan tilbageføre et beløb, der er trukket fra kontoen, hvis man f.eks. ikke modtager varen eller fortryder købet. Foto: Colourbox.dk
Tjek, om varen er på lager. De fleste netbutikker angiver ud for hver enkelt vare, om den er på lager. Bliver den samme vare pludselig bestilt af mange, kan man ikke altid regne med den angivne lagerstatus. Foto: Colourbox
Sørg for, at gaverne når frem i tide. De fleste netbutikker holder sig opdateret med seneste nyt fra blandt andre Post Danmark. Butikkerne kan derfor oplyse om leveringsgaranti, hvis gaven er bestilt inden en bestemt dato. Foto: Colourbox
Få gaverne leveret til den adresse, hvor du holder jul. Rigtig mange danskere holder ikke jul hjemme. Derfor er det en god idé at undersøge, hvorvidt netbutikken tilbyder levering til en anden adresse end den, der er tilknyttet dit betalingskort. Foto: Lars Schmidt/Post Danmark