Sygeplejersker, pædagoger, slagteriarbejdere og elektrikere er enige om en ting: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) får ikke lov til at løbe fra den regning, der hænger på ham.
Vi taler om milliard-regningen til de mange flygtninge, der i disse år kommer til Danmark. Sidste år var tallet 20.000 flygtninge, og i år forventes næsten 25.000 flygtninge at komme til landet. Det presser kommunernes budgetter.
Et stort flertal af danske lønmodtagere mener ifølge en ny Epinion-måling foretaget for hovedorganisationen FTF, at staten skal punge ud og betale de ekstraordinære udgifter som kommunerne står med som følge af flygtningepresset.
Staten skal betale flygtningeregningen
Undersøgelsen er repræsentativ og foretaget blandt 1017 lønmodtagere. Mere end otte ud af ti af dem - eller 81 procent - erklærer i undersøgelsen, at staten skal dække de ekstra udgifter, som kommunerne har til flygtninge.
Blandt de offentligt ansatte mener 84 procent, at Løkke skal betale kommunernes regning til flygtninge. Blandt de privat ansatte mener 79 procent det samme.
Kun hver tyvende lønmodtager mener, at kommunerne selv skal betale de ekstra udgifter til flygtninge gennem besparelser på andre kommunale områder som ældrepleje, folkeskoler og daginstitutioner.
FTF frygter for velfærden
FTF-formand Bente Sorgenfrey kalder det et klokkeklart budskab til regeringen om, at danskerne er bekymrede for den kommunale velfærd.
- Kommunerne skal ikke stå alene med det økonomiske ansvar for flygtningene. Staten må træde til. Ellers kommer flygtningepresset til at gå ud over den kommunale velfærd, siger hun.
Bente Sorgenfrey pointerer, at danske lønmodtagere er bekymrede for servicen i kommunerne.
- Og med rette. Kommunerne har ikke andre steder at hente pengene end ved at skære yderligere ned på velfærden, siger FTF-formanden.
I dag begynder trepartsforhandlingerne, og her vil Bente Sorgenfrey have den nye Epinionundersøgelse med i tasken, så Lars Løkke Rasmussen forstår, at der skal penge op af finansministeriets lommer for at få tingene til at hænge sammen.
Kommunernes Landsforening (KL) har netop beregnet, at det stigende antal flygtninge vil koste landets 98 kommuner ekstraudgifter i milliardklassen i år. Alene udgifterne til at etablere modtageklasser til tusindvis af flygtningebørn løber ifølge KL op i 461 millioner kroner.
Kommunernes økonomi kan crashe
Beskæftigelsesrådets formand Carsten Koch kom med en dyster forudsigelse, da Kommunaløkonomisk Forum for få uger siden holdt møde:
- Hvis vi fremskriver 'worst case' for flygtninge på arbejdsmarkedet og sammenholder det med refusionsomlægningen, der er født i en tid med andre forudsætninger, så er min prognose, at inden for to - tre år vil kommunernes økonomi crashe, hvis vi ikke gør noget drastisk, lød ordene fra Carsten Koch.
Med den advarsel in mente finder Bente Sorgenfrey det ekstra uholdbart at sænke indkomstskatten, som regeringen lægger op til med en skattereform til efteråret.
- At sænke skatten i en periode med ekstrordinært pres på økonomien på grund af flygtninge hænger ikke sammen, siger hun og opfordrer statsministeren til at droppe al tale om skattelettelser.
Bente Sorgenfrey understreger overfor Avisen.dk, at man skal tage borgernes bekymring for den nære velfærd alvorligt.
SF: Det er hyklerisk
SFs arbejdsmarkedsordfører Karsen Hønge mener heller ikke, at trepartsforhandlingerne skal være en gratis omgang for regeringen. I en pressemeddelelse kalder han det hyklerisk, når regeringen taler så meget om integration uden at sende penge med.
- Aflys skattelettelser og giv pengene til integrationsindsatsen, som regeringen gerne vil have arbejdsmarkedsparter skal løfte, erklærer Karsten Hønge.
Hvordan skal kommunernes ekstra udgifter til flygtninge dækkes?
Kommunerne skal have dækket udgifterne af staten. 81 procent af alle svarer ja. Blandt de offentligt ansatte er det 84 procent, og blandt de privat ansatte er det 79 procent.
Kommunerne skal selv dække udgifterne gennem besparelser på andre områder. 4 procent blandt alle svarer ja. I den offentlige sektor er det 3 procent, og i den private sektor 5 procent.
Ved ikke: 15 procent af danske lønmodtagere.
Kilde: Epinion for FTF, 2016.