Der var tilsyneladende dyb intern uenighed undervejs i arbejdet med regeringens ny demokratikanon mellem medlemmerne af kanonudvalget.
Det kom frem ved præsentationen af de 35 kanonpunkter på Christiansborg.
- Arbejdsprocessen har i sig selv været et lærestykke i demokratisk praksis. Udvalgsmedlemmerne var absolut ikke altid enige, og alle har måttet give køb på nogle synspunkter undervejs, sagde udvalgets formand, professor Knud J. V. Jespersen, mens de øvrige medlemmer fniste højlydt.
Som tidligere varslet var der ikke givet plads i kanonen til Jyllands-Postens Muhammed-tegninger, der ellers har skabt heftig debat om demokrati og ytringsfrihed verden over.
Et af kanonudvalgets medlemmer, præsten Kathrine Lilleør, gav da også højlydt udtryk for, at hun gerne havde set de omstridte tegninger med i kanonen.
- Det er, som jeg ser det, meget ærgerligt, at vi ikke har Muhammed-sagen med. For hele den aktuelle debat om demokrati udspringer jo netop af, at den frie presse er under pres. Det var én af mange ting, vi ikke kunne blive enige om, sagde Lilleør.
Udvalgets formand fortalte, at man bevidst kun har taget begivenheder og tekster med op til år 2000 for netop at undgå at sovse demokratikanonen ind i den aktuelle debat.
- Det var for at undgå, at kanonen kom til at handle om den dagsorden, der er tæt på. Og vi ville gerne lave noget, der stak lidt dybere og var mere langtidsholdbart, forklarede Knud J. V. Jespersen, der er professor ved Syddansk Universitet.
Ved arbejdets begyndelse var der ni medlemmer af kanonudvalget, men professor Henning Koch har trukket sig undervejs i processen. Begrundelsen var ironisk nok, at han frygtede, at Muhammed-tegningerne ville blive en del af kanonen.