En af de største forhindringer for positiv udvikling i verdens fattige lande er korruption, hvor magthavere på forskellige niveauer stjæler udviklingshjælp eller offentlige midler.

De rige lande er klar over problemet, men kampen imod uvæsnet er gået i stå.

Problemet med korruption dukker op i alle lande, hvor der for tiden er demonstrationer, optøjer og begyndende revolutioner. Fænomenet er så meget en del af kulturen i mange lande, at folk har fået nok af altid at skulle lange penge over disken. Der foregår næppe et eneste valg i fattige lande, hvor oppositionens kandidater ikke lover en indsats imod korruption.

Noget andet er den bestikkelse, der betalles af multinationale virksomheder. Den internationale organisation Transparancy International, der bekæmper korruption, spørger i deres nye rapport, om de rige landes kamp imod bestikkelse er udskudt på ubestemt tid.

Det ser ud til det.

Danmark får pæne karakterer men også kritik. Der har ingen nye sager været i flere år.

Blandt de bedste

Danmark er i en gruppe på syv lande, der anses for de mest aktive i kampen mod korruption.

Ved udgangen af 2010 havde gruppen straffet 185 individer og firmaer for ulovlig bestikkelse ude i verden. Resten af OECD, 30 lande, havde tilsammen kun retsforfulgt 55. Og de står tilsammen for over en tredjedel af verdens samlede eksport.

Omfanget af korruption er enorm. Transparancy International anslår, at mellem 20 og 40 milliarder dollars hvert år forsvinder ned i de forkerte konti. Det svarer til op mod 40 procent af den samlede bistand fra alverdens lande.

Den brutale virkelighed er, at mange firmaer indser, at de bliver nødt til at betale bestikkelse for at få ordrerne – og de er den højeste bestikkelse, der sikrer underskriften på papirerne. En undersøgelse fra 2008 viste, at en femtedel af erhvervsledere mente at have tabt ordrer som følge af andres bestikkelser.

Det store spring fremad

Det er nu 12 år siden de rige lande i sammenslutningen OECD besluttede at gøre op med bestikkelse og korruption ved at holde firmaer i deres egne lande ansvarlige for deres adfærd ude i verden.

For eksempel afskaffede 14 lande åbenlyse skattefradrag for at bestikke kunder for at vinde leveringsaftaler.

Den nye rapport fra Transparancy International viser, at for første gang i syv år er der ikke sket fremskridt i forfølgelsen af de korrupte. En fælles indsats fra de rige lande er nødvendig.

Masser af sager

USA er det mest aggressive land ved forfølgelse af denne slags sager, forklarer Transparancy International.

En omtalt sag drejer sig om det franske firma Technip, der via mellemmænd bestak nigerianske embedsfolk for at sikre en ordre på byggeri af et kompleks til behandling af naturgas. Ordren var på seks milliarder dollars.

Det blev amerikanske myndigheder, der forfulgte sagen, fordi Technips aktier blev handlet på aktiemarkedet i New York City på samme tidspunkt. Dommen blev på 338 millioner dollars og inddragelse af profitter fra handelen. Bestikkelsen fremgik af selskabets regnskaber som konsulenthonorarer.

De danske sager, der har været behandlet, stammer alle fra bestikkelserne til Saddam Hussein i forbindelse med Olie-for-mad arrangementet, der skulle straffe Iraks styre men ikke befolkningen efter Golfkrig i 1990.

Projektet, administreret af FN, blev en stor international skandale med 2.253 virksomheder, herunder 21 danske, anklaget for korruption.

Politisk vilje efterlyses

I henhold til rapporten gør de rige lande ikke nok for at lukke huller i deres lovgivning, der kan forhindre opdagelse af betalinger til korrupte ledere ude i verden. Nitten lande sætter ikke tilstrækkelige midler af til politi, der kan efterforske økonomisk kriminalitet.

I 10 lande, herunder Danmark, er forældelsesfrister så korte, at det er vanskeligt eller umuligt at efterforske og retsforfølge sager. To danske sager stammende fra Olie-for-mad er løbet ud i sandet på grund af forældelse.

Og hvor kommer sagerne fra. Typisk fra ansatte, hvis moral og etik får dem til at sladre til myndigheder. Problemet er bare, at 23 lande blandt OECDs 37 medlemmer ikke har nogen form for juridisk beskyttelse af disse mennesker.

OECD har en juridisk bindende aftale på dette punkt. Danmark skrev under i 2000. Ef af forfatterne til rapporten udtaler til Reuters TrustLaw, at den internationale finanskrise formentlig har spillet ind i den negative udvikling.

Mange gør intet

Syv lande heriblandt Danmark er i den bedste gruppe, der aktivt gør noget for at forhindre korruption. Modsat er der 21 lande med ingen eller kun lidt indsats imod bestikkelse af korrupte kontakter ude i verden.

USA, Tyskland og Storbritannien var de mest aktive i kampen. Blandt de passive er gigantiske eksportører som Canada, Brasilien og Australien. Kina, Indien og Rusland har ikke underskrevet aftalen.

Statistikken viser, at Danmark har haft 14 sager om bestikkelse, hvoraf tre har været store. Den sidste sag stammer fra 2008. I februar 2010 accepterede Leo Pharma at betale 8,5 millioner kroner i et forlig med Bagmandspolitiet for at undgå en sag om bestikkelse til Saddam Husseins styre. Ti andre firmaer har gjort det samme.

Kritikken fra Transparancy International af Danmark handler om utilstrækkelige juridiske muligheder for at finde og straffe i sager om korruption og for korte tidsfrister for forældelse. Et problem er også, at dansk lov ikke tager højde for bestikkelse foretaget via en mellemmand.