Sønnen til en af Afrikas mest korrupte dikatorer har planer om at bygge en luksusyacht til mere end 2 milliarder kr.
Det er næsten tre gange så meget som hans lille olierige, vestafrikanske land, Ækvatorial Guinea, bruger om året på sundhed og uddannelse til landets en halv million indbyggere.
Teodorin Obiang, der er søn af Ækvatorial Guineas præsident gennem 32 år, har i al hemmelighed bedt det nordtyske skibsværft Kusch Yachts om at lave et design til en yacht på størrelse med en fodboldbane.
Den vil være verdens næstdyreste yacht, kun overgået af den, som Roman Abramovich, russisk oligark og ejer af Chelsea fodboldklub, fornylig fik bygget.
Global Witness, en international vagthund indenfor korruption, har opsnuset nyheden via amerikanske dokumenter offentliggjort på Wikileaks.
Hvor kommer pengene fra?
Skibsprojektet, der går under kodenavnet ”Zen”, har været flere år undervejs. Kusch skibsværft fik 1.8 million kr. for at tegne det grundlæggende design for yachten i 2009.
Ifølge planerne skulle fartøjet stå klar i 2012. Men byggeriet er endnu ikke gået i gang.
Det ville tage Theodorin Obiang 4.600 år til at betale for Project Zen, hvis det skulle finansieres af hans officielle månedsløn på 37.000 kr før skat, som han tjener som minister for land-og skovbrug.
Heldig forretningsmand
Trods den ydmyge løn har Teodorin fundet penge til yachten og andre ekstravagante investeringer, der bl.a. inkluderer en kæmpevilla i Malibu med Britney Spears og Mel Gibson som naboer, en hær af Lamborghinis, Ferraris og Bentleys samt et privat jet.
”Jeg har været heldig i erhvervslivet, og jeg vil gerne leve godt", lyder diktatorsønnens forklaring ifølge Wikileaks.
Den sande forklaring handler om grufuld udnyttelse af et land fyldt med naturrigdomme, der sagtens kunne sikre et godt liv til alle indbyggere.
Plyndrer landets oliepenge
Teordorins far, Teodoro Obiang Nguema Mbasogo, har styret Ækvatorial Guinea, en tidligere spanske koloni, med jernhånd siden 1979.
Han kom til magten ved et blodigt kup og er berygtet for at skrabe til sig af landets rigdomme, bl.a. indtægterne fra driftige oliekilder.
Det gav ham en 8. plads på Forbes liste over verdens rigeste mænd i 2006. Hans formue blev dengang vurderet til 3,2 milliarder kr.
Formuen er formentligt vokset betydeligt siden.
På størrelse med Jylland
Det lille land på størrelse med Jylland lever primært af olieindtægter, som styret får fra bl.a. international multinationale olieselskaber som ExxonMobil og Marathon. Ækvatorial Guinea er i dag den tredjestørste producent af olie i Afrika syd for Sahara.
Olieindtægterne er, ifølge Verdensbanken, steget dramatisk fra cirka en milliard kr. i 2000 til 45 milliarder kr. i 2009.
Folk lider nød
Det paradoksale er, at siden olie blev opdaget i midten af 1990'erne, er fattigdommen i landet forværret.
77 procent af befolkningen lever for under 5,5 kr. om dagen, 35 procent dør før de fylder 40, og 58 procent mangler adgang til rent vand.
Samtidig undertrykkes folk i stor stil af en totalitær præsident. Menneskerettighederne i landet lider grusomt.
Selv om Ævatorial Guinea siden 1992 officielt har tilladt flere partier og pressefrihed, er der reelt hverken politisk frihed eller demokratiske rettigheder.
Fik et stykke jungle
Et dokument fra en amerikansk ambassade, der er kommet frem på Wikileaks, beskriver, hvordan landets rige naturresourcer beriger præsidentens familie og nære medarbejdere.
For eksempel fik Teodorin et ”betydelig stykke uberørt jungle” i det skovrige land og har tjent ”en stor uventet fortjeneste” ved at fælde træer.
Ingen kommentar
Ifølge Global Witness, har Teodoring mellem 2005 og 2007 kanaliseret omkring 400 millioner kr. til USA gennem tre europæiske banker - Banque de France, Natixis og Fortis - og derfra videre til USA gennem Wachovia (senere opkøbt af Wells Fargo), Union Bank of California, og Bank of America.
Global Witness har spurgt disse banker, hvad de har gjort for at checke Teodorings penge, men ingen ønsker at kommentere.
I marts 2004 blev et formodet kupforsøg ledet af lejesoldater fra fortrinsvis fra Sydafrika afværget.
Præsidenten har siden lovet det internationale samfund, at han vil forbedre sig. Intet tyder dog på, at det er ved at ske.
Men ifølge nogle iagttagere kan internationalt pres fra f.eks. Global Witness være årsag til at byggeriet af sønnens yacht trækker i langdrag.