Anders Højberg Kamp blogger om samfundskultur, gadestemninger og arbejderkøbenhavn med synsvinklen set fra Højbanen, der kører fra Sydhavnen til Hellerup. Han skriver for en lang række medier som Avisen.dk, AOK, Berlingske, Filmmagasinet Ekko, Københavneravisen og Politikens Ibyen. Han har læst Journalistik og Historie på RUC med fokus på velfærdsstatens udvikling og København.
Set fra Højbanen
Kære Martin Henriksen.
Jeg hylder multikulturen i Nordvest. Det gør du ikke. Det fremgår - også - af en artikel i Politiken, hvor du gik en tur ned ad Nørrebrogade med journalisten Nilas Heinskou.
Og kære læser.
Udlændingeordføreren mener, at indvandringen er blevet for synlig i gaden. Skilte på arabisk og hovedtørklæder er ikke lige ham. Han vil have ændret området omkring Nørrebro Station ved Højbanen, hvor værtshuse og shawarmabarer forenes. Martin Henriksen siger:
“Problemet her er, at det er så dominerende. At man kan få tanken: Hvor meget Danmark er der over det her? Man kommer ikke uden om, at det her er meget domineret af, at der bor mange her med muslimsk baggrund. Det synes jeg er et problem. Hvordan kan de nogensinde blive en del af samfundet, når det samfund, de færdes i til daglig, er så præget af fremmede kulturer? Hvordan kan de så blive præget af dansk kultur?”
Jeg skal give mit bud på, at vi i Nordvest lever i det samme samfund.
Som beboer i Nordvest kan jeg fortælle, at han tegner et forenklet, endda religiøst billede af bydelen, hvor mange forskellige typer og mennesker dagligt færdes.
En gris med falafel, tak
På Højbanen kører F-linjen forbi. Set fra Højbanen kan man se den store AE-Cafe. Et typisk billede af livet i Nordvest.
Det er fredag eftermiddag. Udenfor sidder to ældre mænd med herrekasketter og blazere af tweed. De drikker kaffe, får sig lidt god tobak. Muligvis inde fra nabobutikken, den fra 1928 historiske københavnerkæde , Skjold Burne. Lad mig gætte på, de to mænd er af tyrkisk herkomst.
Indenfor sidder fire bleghvide danskere og spiser smørrebrød. En somalier hygger sig med en rapport over kylling og kartofler. En muslimsk familie drikker the. En hvid taxichauffør drikker sort kaffe. En sort mand spiser æbletærte. Et skilt reklamerer med stegt flæsk, hakkebøf og dampet torsk. Her er sportstrænede unge, som lige skal have en sodavand efter en hård omgang i fittnessdk. De bliver alle betjent af en thailansk pige. I baggrunden bræger Kim Larsen.
Men til multikulturen har Martin Henriksen at sige:
“Det pudsige ved det ’fantastiske’ multikulturelle samfund er jo, at folk lever opdelt. Det er ikke sådan, at vi kommer hinanden ved på kryds og på tværs. “
Det er et postulat. Vi lever, som Kim Larsen synger: Sammen og hver for sig.
Storbyen for det hele
Længere nede ad Frederikssundsvej er der en pølsevogn mellem Fakta og DøgnNetto. Her er kebabsnedkere, der snitter ruller med røg fra grillkul op i ansigtet natten lang. Spillehaller og døgnkiosker med pokerturneringer. Pakistanske restauranter. Værtshuse med navne som Mågekroen, Nørre Pub, Fuglereden. Sidstnævnte er ejet af en tyrker. Her kommer der alle folkeslag. Danskere, somaliere, grønlændere, thailændere, tyrkere, englændere, amerikanere.
Dem ved jeg kommer der, for jeg kender dem. Og muslimer dukker også op, men de er mest at finde på fortovscafeerne, hvor der drikkes kaffe.
Hvor Martin Henriksen tilsyneladende ser miljøet herude som et kulturforfald, en form for ukrudt der skal luges ud i, ser jeg det som et velsmagende krydderi. Jeg elsker Mågevejens Smørrebrød, wienerbrød fra Ørnebageriet og en hof. Det er dansk kulturhistorie, og det kan jeg stadig få, men jeg kan også få pakistansk, vietnamesisk, tyrkisk. Jeg mener, vi skal tage vores kultur med os, men den skal ikke stå alene.
Tag strøget, en af Europas længste gågader. Et argument imod den var i 1962, at udekultur ikke passede dansk mentalitet. Den kultur har vi da heldigvis forkastet. Importeret udefra.
I Nordvest er der i den grad udekultur. På gaden står folk og snakker. To og to. En og en. I rundkredse. Ofte må man sno sig udenom.
Det er da bedre end at sidde og glo på tv bag lukkede døre.
Og nej, jeg ønsker ikke at hele København ligner Nordvest, Nørrebro eller består af arbejderkultur for den sags skyld. Hver bydel, sin kultur, sin forskellighed. Det kaldes en storby.
Og storbyen er vores virkelighed, Martin Henriksen, og den hverken kan eller skal du komme at pille ved.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.