Jurister advarer: Retssikkerheden glemmes i dansk politik

- Retssikkerhed bliver betragtet som en omkostning - noget besværligt, som man ikke bryder sig om. Og derfor sætter man retssikkerheden til side. siger Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, til Ritzau. (Arkivfoto). (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

De seneste år har politikere taget beslutninger med for lidt hensyntagen til vigtige rettigheder, lyder opråb.

Stille og roligt har de danske politikere bevæget sig ind på en kurs, hvor de tilsidesætter grundlæggende frihedsrettigheder.

Udviklingen er kommet dertil, hvor der er grund til bekymring hos borgerne og eftertanke i det politiske system. Det mener en række centrale stemmer i den danske retssikkerhedsdebat.

Det skriver Berlingske.

Avisen har fremlagt en række sager over de senere år på området for blandt andre Jonas Christoffersen, direktør i Institut for Menneskerettigheder, og Jacob Mchangama, direktør i den juridiske tænketank Justitia.

- Der er sket noget i vores tid. Nemlig at retssikkerhed bliver betragtet som en omkostning - noget besværligt, som man ikke bryder sig om. Og derfor sætter man retssikkerheden til side.

- Det betyder, at den frihed, vi havde som borgere før, er blevet begrænset. Vores sikkerhed for, at vi bliver behandlet retfærdigt, bliver mindre. Og risikoen for, at vi bliver udsat for overgreb, som ikke er berettigede, stiger, Jonas Christoffersen til Ritzau.

Justitia konkluderer i sin faste årsrapport, at der også det seneste år har "været en lang række initiativer, som har gjort indhug i borgernes retssikkerhed og frihedsrettigheder".

Den udvikling ser ifølge Jacob Mchangama ud til at fortsætte under den nuværende regering.

Støttepartierne De Radikale og Enhedslisten melder sig begge bekymrede over udviklingen.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) afviser, at der foregår et politisk kulturskred i disse år.

- Med udgangspunkt i en kærlighed til menneskerettighederne synes jeg, der er et behov for, at det er legitimt at diskutere, hvor grænserne går.

- For menneskerettighederne må ligesom al anden politik være i overensstemmelse med den tid og den kontekst, vi er en del af. Derfor vil menneskerettighederne blive udfordret, siger han til Berlingske.

/ritzau/