Den smukke skuespillerinde Angelina Jolie blev i starten af sin karriere berømmet blandt husarerne for sine frodige kurver.
Den tid er nu ovre, da hun har tabt sig voldsomt det seneste stykke tid.
Nu afslører Jolie, at hendes voldsomme vægttab skyldes sorg over morens død.
Det fortæller Lse.co.uk.
Skuespillerinden mistede i januar sin mor, Marcheline Bertrand, der døde af kræft.
Angelina afslørede grunden til vægttabet ved premieren på sin nye film ?A Mighty Heart’ i New York.
»Jeg har altid været slank, men i år har jeg mistet min mor og har gennemgået meget.«
Den 32-årige skuespillerinde har fire børn. Hun har adopteret de tre første, og sidste år fødte hun Shiloh, som hun har sammen med skuespilleren Brad Pitt.
»Jeg har fire børn, og jeg ammer ikke mere. Det har været hårdt at få min ernæring på plads igen.«
Skuespillerinden er ikke stolt af sit vægttab,
»I stedet for at folk siger, at jeg ligner en der kæmper med noget følelsesmæssigt, så går de ud fra, at jeg har tabt mig, fordi jeg gerne vil gå i stramme jeans.«
Så derfor tager Angelina det ikke som en kompliment, når folk bemærker at hun er tynd.