Selvom jobrotation er et effektivt redskab til at få ledige i job, så skærer regeringen to tredjedele af midlerne til formålet væk på næste års finanslov.
Regeringen har kun afsat 11 millioner kroner til ordningen i en pulje for ledige med videregående uddannelser. I år har der været afsat 30 millioner kroner, som næsten er brugt op.
"Jobrotation er især vigtigt for de nyuddannede. I dag er der flere og flere af dem, der ikke når at få fodfæste på arbejdsmarkedet, inden nye årgange af nyuddannede melder sig på banen. Jobrotation giver dem en uvurderlig erhvervserfaring og ajourførte færdigheder", siger FTF-formand Bente Sorgenfrey.
I en kommentar til finansloven skriver FTF, at regeringens samarbejde med KL om jobrotation i kommunerne bør udvides til også at omfatte de ledige med en videregående uddannelse.
"Den økonomiske ramme for projektet må udvides, så f.eks. de nyuddannede sygeplejersker, pædagoger og lærere kan være med. Vi har ikke råd til at lade være. Vi risikerer, at kompetent arbejdskraft til fremtidens velfærdssamfund dropper ud af faget", siger formand Bente Sorgenfrey.
75 procent af de nyuddannede folkeskolelærere har stadig ikke fundet job tre måneder efter endt uddannelse. Det samme er tilfældet for hver anden nyuddannet sygeplejerske.
En lille del af de nyuddannede ledige får mulighed for at komme i jobrotation og dermed springe ud af ledighedskøen.
Mens en fastansat er på efter- eller videreuddannelse overtager den ledige pladsen og får prøvet og trænet nye kompetencer.
Det betyder, at den ledige bliver fastholdt i sit fag, og for flere af dem er det også vejen til beskæftigelse i et ordinært job.
Senest viser en rapport fra Rambøll fra 2010, at jobrotation er et effektivt redskab i forhold til at få ledige i job.
Puljen for 2012 på ca. 11 mio. kr. vil i bedste fald kun kunne betale tilskud til ca. 220 personer til næste år, viser FTF's beregninger. Og det gælder både FTF's og LO's ledige.