Energipriserne har været på himmelflugt i år, og det har påvirket mange danskere, der nu leder efter måder at få dækket de ekstra udgifter. En af de mest oplagte er ganske enkelt ved at få penge tilbage i skat.
Særligt i efteråret har den forholdsvist nystartede skatteplatform, TaxHelper, oplevet stor efterspørgsel på deres service om netop dette, oplyser en af stifterne Aske Buemann til Avisen.dk
- Vi oplever mange, der gerne lige vil have tjekket, om der er nogle ekstra penge at komme efter. Sidste år i september sendte vi 0,7 mil. kr. ud til danskernes bankkonti, men i september i år blev det til hele 1,5 mil. kr. Og der kan være tale om store beløb, nogle har fået over 30.000 kr. tilbage, fortæller direktøren for TaxHelper. Gennemsnittet er dog lige under 3.000 kr., så det er ikke alle, der er lige så heldige.
Det kan virke lidt besynderligt at tænke på skattefradrag her i efteråret, men man kan stadig gå 3 år tilbage i tid og finde glemte skattepenge helt tilbage til 2019.
- Man går ind på skat.dk og logger ind. Dernæst vælger man at rette i forskudsopgørelsen for 2022 og går ned i bunden for at trykke ‘Beregn’. Det er alt, der skal til, for at man nu får et fradrag på 1.900 kr. mere, hvis man altså har en månedlig indkomst på over ca. 32.600 kr., fortæller Aske Buemann.
Det kan samtidigt være en god ide at se på om de andre oplysninger på forskudsopgørelsen er korrekte, så man undgår et skattesmæk til marts. Hvis man ikke laver ændringen nu, så bliver fradraget automatisk indregnet på årsopgørelsen til marts 2023.
Læs mere her om firmaet.