I et forsøg på at vinde seriøs indflydelse i det islamisk dominerede Egyptiske samfund har oppositionen samlet sig på en enkelt liste, der omfatter adskillige forskellige interesser. Den Nationale Front til Frelse agter at vinde et flertal i landets underhus ved næste valg.
Mens politikerne debatterer og laver strategier, har Egyptens øknomi det dårligere dag for dag. Søndag nåede pundet et 8-års lavpunkt overfor den amerikanske dollar, hvilket medførte en devaluering. Svækkelsen af valuta ventes at fortsætte.
Med 40 procent af Egyptens befolkning fattige og afhængige af offentlig støtte kan deres ønske om at opretholde livet afgøre valget ligesom deres religiøse holdninger. Lige nu stiger priserne på helt basale varer.
Vanskeligt sted
Præsident Mohamed Morsi er formentlig klar over, at for hver dag landets økonomi lider og skrider, vil han miste stemmer og indflydelse, vurderer den regeringsejede avis Al Ahram. Selv en kop the bliver nu dyrere. Og i tider med utilfredse vælgere går stemmerne gerne til oppositionen.
Præsidentens magt bygger på Det Muslimske Broderskab, men selv dets politiske arm, Friheds- og Retfærdighedspartiet, har distanceret sig fra ham. Mohamed Morsi hænger selv på de nødvendige upopulære planer som skattestigninger.
De fattige lider
Valutakrisen og den medfølgende inflation går ud over landets fattige befolkning, fordi priserne vil stige. Egypten importerer 40 procent af sin mad. Selv olie, the og ris bliver importeret. Omkring 40 procent af Egyptens befolkning må klare sig for under 10 kroner om dagen.
Godt nok modtager store dele af befolkningen hjælp til dagens brød, og priserne bliver fastholdt for den slags absolut nødvendige produkter, men for alt andet vil inflationen gøre livet hårdere for de fattige.
En ejer af en supermarkedskæde udtaler til avisen Al-Ahram, at han forventer prisstigninger på 30 procent på importerede varer; og han sælger næsten ikke andet.
Valgloven
Bag frelse-fronten er de liberale-demokratiske partier og forskellige bevægelser, der lige nu sammen forsøger at få indflydelse på valgloven, der er under udarbejdelse i overhuset. Uden en valglov kan der ikke afholdes valg. Forhåbningen er langt om længe at få stabilitet i landet.
Den netop vedtagne grundlov dikterer, at der skal meddeles en valgdag inden to måneder efter folkeafstemningen, så politikerne fra alle sider har travlt.
Frelse-fronten, NSF, vil stiller torsdag en række betingelser for at gå ind i debatten med præsident Morsi, Det Muslimske Broderskab og de mere radikalt religiøse salafister. Deltager oppositionen ikke, får de en valglov, der ligesom grundloven ikke reflekterer deres behov.
Slunken valutakiste
Egyptens valutareserver er så små, at der allerede for afstemningen om grundloven blev indført stram kontrol med ind- og udførsel af dollars. I de to år, der er gået siden oprøret imod Hosni Mubaraks regime startede, har landet brugt over 100 milliarder kroner til at forsvare pundet.
Devalueringen og den nye strenge kontrol glæder Valutafonden, IMF, der holder et lån på 4,8 milliarder dollars tilbage, indtil et parlament er valgt og reformer vedtaget.
Som reaktion på devalueringen steg næsten alle papirer på aktiemarkedet; indekset hele 3 procent. Mens Egyptere solgte deres aktier, var køberne arabiske og andre udenlandske investorer. Den midlertdige løsning på bekymringerne om USAs økonomi hjalp til.