- Førtidspension? Nej, det skal jeg da ikke. Og ellers skal jeg i hvert fald have et deltidsjob ved siden af.
Konklusionen for 62 årige Michael Sørensen fra Aarhus er ikke til at tage fejl af. Han skal ikke forlade arbejdsmarkedet lige nu og her, selvom virksomhederne ikke virker begejstrede for hans alder og lange liv med masser af erfaring.
- Problemet med arbejdsmarkedet er, at de vil have en på 30-40 år. Og nu er jeg 62. Der tæller erfaring på arbejdsmarkedet tydeligvis ikke. Og så siger de, at de vil have det grå guld.
For tre år siden fik Michael Sørensen en blodprop i nakken og to operationer i skulderen. Da måtte han trække sig fra arbejdsmarkedet og vænne sig til en ny tilværelse på kontanthjælp og adskillige arbejdsprøvninger.
Først på et plejehjem som pedel, dernæst Bauhaus, Silvan, Kiwi og senest har han afsluttet et forløb i Netto. Det ene efter det andet. Og selvom han godt kan lide at arbejde, så vil han gerne have et fast job i stedet for arbejdsprøvninger.
- Kommunen bliver ved med at smide mig i arbejdsprøvning. Jeg har sgu ikke behov for at lære at stå op om morgenen. Det kan jeg til bevidstløshed. Jeg kan også møde stabilt på arbejde. Og jeg lægger mig ikke syg, bare fordi næsen løber lidt, siger han.
I oktober 2016 blev Michael Sørensen ramt af det omtalte kontanthjælpsloft. Han mistede 2.100 kroner i sin boligstøtte, som betyder, at han i dag har cirka 2.500 kroner til rådighed, når faste omkostninger er betalt.
De penge skal række til ham selv og hans to børn på 14 og 18 år. Til mad på bordet og til faste fornødenheder. Så tøj og sko til ham selv er blevet sorteret fra, ligesom en tur i Tivoli Friheden eller Djurs Sommerland er.
Masser af krudt i røven
Efter Michael Sørensens seneste arbejdsprøvning i Netto arbejder chefen på at få ansat ham i et fleksjob ti timer ugentligt.
Han kan heller ikke holde ud at gå hjemme meget længere.
- Jeg har for meget krudt i røven til at sidde derhjemme og trille tommelfingre. Det ideelle for mig ville være at blive visiteret til 20 timer om ugen i fleksjob, siger han og fortsætter:
- Det betyder alt at arbejde. Det forbedrer selvfølgelig min økonomiske situation. Men ligeså meget på det personlige plan. For man får nye menneskelige impulser. Man har nye mennesker at snakke med om dagligdagens problemer i stedet for bare at sidde hjemme og kigge på de fire vægge.
Arbejder til kroppen siger stop
Med 62 år på bagen, har han arbejdet med lidt af hvert. Og nok også mere end de fleste. Uddannet købmand, arbejdet i flyvevåbnet. Desuden kedelpasser, turistbuschauffør, handicapkørsel, på Danfoss som procesoperatør og senest som tjener.
Så man forledes til at tro, at han nemt kan finde sig et job igen. Problemet er blot, at ingen arbejdsgivere vil have en mand på 62.
- Jeg har søgt flere 100 stillinger. Også på fuldtid, selvom jeg ikke kan. Men hver gang er stillingen besat til anden side, ellers hører man aldrig noget. Så der kan man da godt mærke, at alderen er imod en.
Og det, selvom Michael Sørensen altid har været en af de hårdtarbejdende typer:
- Problemet er, at jeg har så meget arbejdsmoral, så hvis jeg får et arbejde på 37 timer, så knokler jeg i alle 37 timer - også selvom kroppen ikke kan holde til det. Og derfor er jeg undervejs blevet visiteret til 20 timers job, fortæller han.
Mine børn må ikke mangle
Efter kontanthjælpsloftet trådte i kraft har Michael Sørensen måttet spare. Men det er vigtigt, at det ikke går ud over hans børn.
Så vil han hellere selv undvære tøj og andre goder i sin hverdag.
- Fornøjelser er skåret ind til benet. Og det er jeg da irriteret over. Jeg vil gerne give mine unger en oplevelse, ligesom deres skolekammerater får.
Til gengæld er hans to sønner og ekskonen gode til at hjælpe til. På den måde kan det hele løbe rundt.
- Det er lidt svært at få det til at spille. Men jeg har en søn på 18 år og min ekskone, og vi spiser tit sammen og hjælper med den daglige husholdning. Så hjælper vi hinanden på den måde.