Forestil dig, at du tager på Statens Museum for Kunst en søndag formiddag for at opleve nogle af de største værker, der findes herhjemme.

Allerede ved indgangen bliver du kropsvisiteret og undersøgt med metaldetektor, og under hele besøget bliver du fulgt af et videokamera. Når du når hen til Matisses Portræt af Madame Matisse eller Abildgaards Den sårede filoktet , er de kostbare malerier spærret inde bag et tykt stykke glas.

Nogenlunde sådan er skrækvisionen for museer verden over.

Men efter denne uges røveri i Schweiz, hvor bevæbnede røvere endnu en gang har stjålet kostbare kunstværker, frygter mange, at museerne tvinges til at skærpe sikkerheden. Og det ødelægger oplevelsen for publikum.

»I værste fald kan sådan et scenario blive en realitet, men det er bestemt ikke en vision. Det ville være dybt tragisk, hvis kunsten skal opleves gennem panserglas, og jeg håber aldrig, det kommer dertil,« siger Jakob Fibiger, der er kommunikationschef på Statens Museum for Kunst.

Skrækscenariet

Et museum, der allerede har taget konsekvensen, er Munch-museet i Oslo. I 2004 gispede hele verden, da maskerede og bevæbnede røvere stak af med den norske maler Edvard Munchs Skriget og Madonna . Det stod efterfølgende klart for museet, at tyvene havde haft alt, alt for let spil.

Museet tjekker derfor besøgende med metaldetektorer, før de bliver lukket ind. Desuden er værkerne nærmest boltet til væggen og sikret med en glasplade og en alarm. På vægge og i vindueskarme hænger kameraer og sensorer, og rummene har vægge af skudsikkert glas, der lynhurtigt kan aktiveres. Endelig er alle rum videoovervåget 24 timer i døgnet.

Hollænderen Ton Cremers, der er en del af et internationalt netværk, som arbejder for at oplyse om kunsttyverier, besøgte for nylig museet.

»Det var værre end en lufthavn. Sikkerheden ødelagde kunstoplevelsen, så det ikke længere var et museum. Det er en alt for høj pris at betale for, at der kommer stadig flere væbnede kunstrøverier,« fortæller han.

Munch-museets sikkerhedschef forsvarer sig til gengæld med, at 80 procent af publikum ifølge en undersøgelse i fjor, var tilfredse med effekten af sikkerhedstiltagene.

Karl Heinz Kind, der er leder af Interpols afdeling for kunsttyverier, er heller ikke overbevist om, at skærpet sikkerhed nødvendigvis er den rette vej for alle museer.

»Sikkerheden kan altid blive skærpet, men vi skal overveje, om den er den vej, vi vil gå,« siger han.

I en bankboks

Hos organisationen Danske Museer har det nylige tyveri af guldhornene sat ekstra skub i debatten om sikkerhed.

Danske Museer forsøger i øjeblikket dels at skabe et overblik over sikkerheden og begynde et netværk, hvor museer kan søge råd om sikkerhed, fortæller Lisa Ræder Knudsen, der sidder i organisationens bestyrelse.

»Balancen er utrolig svær. Det gælder selvfølgelig om at sikre museumsgenstandene og samtidig give folk en autentisk oplevelse. Jo flere væbnede røverier vi ser i verden, jo større er risikoen selvfølgelig også for, at sikkerheden ødelægger oplevelsen for de mange. Så vi skal finde en mellemvej, hvor publikum undgår fornemmelsen af at være inde i en bankboks,« siger hun.