Røde kandidater uden orden i fagforenings-bogen lever livet farligt. Det siger Roger Buch, der forsker i det politiske liv i Danmark.

”Det er meget vanskeligt at være kandidat på venstrefløjen og ikke være medlem at en fagforening. Der er ingen tvivl om, at der ikke vil være nogen støtte til en kandidat, hvis fagforeningerne får nys om, at man arbejder inden for et område, hvor man naturligt er med i den type fagforening, men ikke er det,” siger Roger Buch.

Blandt Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten er der syv procent af kandidaterne, der ikke er medlem af en fagforening.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Avisen.dk har lavet blandt 474 af de 804 folketingskandidater.

Der kan falde brænde ned

Dermed er der også en del kandidater til folketinget, der potentielt lever livet langt ude på den politiske gren, vurderer Roger Buch:

”Hvis fagforeningerne får nys om, at man arbejder inden for et område, hvor man naturligt er med i en fagforening som eksempelvis 3F, så ville der falde brænde ned. Sikkert ikke i offentligheden, men bag lukkede døre. Så vil man få en opringning om at få det bragt i orden, for ’ellers kan du ikke regne med, at vi gider at støtte dig’."

Kandidat: Der er noget om snakken

Hans Stavnsager er folketingskandidat for Socialdemokratiet i Ærø-kredsen. Han er en af de få socialdemokratiske kandidater, der ikke er i fagforening.

Han er helt enig i, at der ikke bliver set med milde øjne på en kandidat, der ikke er organiseret, når muligheden er der. [pagebreak]

”Jeg oplever ikke, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved det for mit vedkommende. Men det er også, fordi, at der ikke rigtig er nogen fagforening, som jeg kunne stå som medlem af. Hvis jeg havde et job, hvor mine kollegaer var organiseret i LO-forbundene, og jeg ikke var medlem. Ja, så tror jeg bestemt, at der var nogen, der ville bide mærke i det og være meget kritiske over for det,” siger Hans Stavnsager.

Uformel pligt

Man kan ikke finde noget formelt krav om medlemskab i socialdemokraternes vedtægter. Men det er grundlæggende for den socialdemokratiske politik, at arbejderbevægelsen faglige og politiske dele går hånd i hånd. Derfor forventes det, at alle politiske kandidater organiserer sig, hvis der overhovedet er muligt, siger Hans Stavnsager:

”Der er mange medlemmer, der ville reagere negativt, hvis den situation opstod. De fleste socialdemokratiske folketingskandidater bliver valgt ved urafstemninger. Alene derfor tror jeg, at det ville være svært at blive valgt som kandidat, hvis det kom frem, at man ikke var medlem af en relevant fagforening.”

Som socialdemokrat ville Hans Stavnsager selv se kritisk på en kandidat, der ikke var medlem af en fagforening, hvis det var muligt, fortæller han.

SF: Ikke hos os

Det historiske bånd mellem fagforeninger og venstrefløjen i dansk politik er specielt udtalt for Socialdemokratiet, men spiller også en rolle i forhold til kandidater i SF og Enhedslisten, siger Roger Buch.[pagebreak]

Folketingskandidat Pia Olsen Dyhr fra SF afviser, at kandidater i hendes parti risikerer fagforeningens vrede, hvis medlemskabet ikke er på plads.

”Jeg har aldrig mærket en bevågenhed omkring mit medlemskab. Det har aldrig været en forudsætning for, at man ville støtte mig, at jeg betalte fagforeningskontingent. Jeg ved ikke, om det er, fordi jeg er SF’er, men det har jeg aldrig oplevet,” siger Pia Olsen Dyhr.

Selv er hun ikke medlem af en fagforening. Alligevel blev hun for nylig blevet spået posten som udviklingsminister, hvis rød blok vinder valget.

Ingen af de gule, tak

Men hvis en kandidat er i en sammenhæng, hvor det giver mening at være i fagforening, bør de også være det, mener Pia Olsen Dyhr:

”Jeg ville ikke synes, at man skal stå uden for en fagforening. Jeg synes heller ikke, man skal skulle stå i en gul fagforening. Styrken ved vores arbejdsmarkedet er, at fagbevægelsen og arbejdstager finder ud at tingene sammen. Det er i virkeligheden det, vi gerne vil genoplive, hvis vi vinder. Jeg synes, at fagforeningen er helt uvurderlig.”