Blå blok kan vinde valget på et mandat, som de borgerlige faktisk ikke har stemmer til.

Årsagen er, at det danske valgsystem af historiske årsager indregner en geografisk faktor, der i dag giver en fordel til de tyndt befolkede dele af landet, hvor de borgerlige står stærkt.

Det viser beregninger, som valgforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har foretaget for Avisen.dk.

"Samlet set vil gevinsten nok kun være et enkelt mandat – men det er jo også nok til at afgøre et folketingsvalg," siger Roger Buch.

”Den er god nok”

Professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet er enig i at det danske valgsystem giver blå blok en fordel. Skævheden er et levn fra en tid, hvor der var et ønske om at tage særlige hensyn til at en stor landbefolkning.

”Den er god nok. Det hænger sammen med valgsystemets design. Da man lavede det, ville man sikre, at landbefolkningen fik indflydelse,” siger professor Kasper Møller Hansen.

Arealet af en storkreds indgår nemlig i det samlede regnestykke af, hvor mandaterne skal placeres. Jo flere kvadratkilometer, jo bedre mulighed for at kapre et ekstra mandat.

Hovedstaden taber mandater

Den store geografiske taber er hovedstadsområdet, hvor der er mange mennesker på et relativt lille område, viser beregningerne. [pagebreak]

”I valgsystemet mister København, omegnskommuner og Nordsjælland i alt tre mandaterne i forhold til, hvis antallet af vælgere talte. Man har 47 mandater, men burde have 50 mandater, hvis antal vælgere talte,” siger Roger Buch.

Et mandat går til Sønderjylland og to mandater går til Midt- og Nordjylland. Og det er ikke ubetydeligt, hvor mandaterne går hen i landet.

Den blå fordel

”Valgsystemet giver de tyndt befolkede del at landet nogle fordele. De får faktisk uforholdsmæssigt mange valgt i folketinget i Udkantsdanmark," siger Roger Buch.

Det er her den blå fordel gemmer sig.

Når antal mandater går op, falder den stemmemæssige pris for at vælge et folketingsmedlem. Og da der generelt set er flest blå vælgere i de tyndt befolkede områder, får Løkke og Co. mere for pengene, lyder analysen.

"Alt i alt var valg-geografien i 2007 til fordel for blå blok, ligesom Venstre historisk har været den store vinder," siger Roger Buch.

Ved valget i 2007 var der eksempelvis stor forskel på prisen for et folketingsmedlem målt i antal stemmer. På Bornholm kunne 13.984 stemmer sende en kandidat i Folketinget. I København krævede det 20.747 stemmer.

Forældet valgsystem

Systemet er ikke retfærdigt, hvis man mener, at Folketinget skal være repræsentativt for, hvor befolkningen og vælgerne bor, siger Roger Buch. Han mener, at det ville være en god ide at give det gamle valgsystem et eftersyn.[pagebreak]

"På en række punkter burde man tage en diskussion af, om det gamle valgsystem er tidssvarende. Det afspejler, at man levede i et helt andet samfund, hvor de tyndtbefolkede egne skulle have en fordel.”

Kasper Møller Hansen anerkender, at valgsystemet blev skabt i en tid, hvor befolkningssituationen var en anden, fordi flere boede på landet. I den sammenhæng har præmissen ændret sig, siger han.

”Men det betyder jo ikke, at systemet ikke fungerer. Det tilgodeser stadigvæk, at landbefolkningen ikke helt bliver glemt. Hvis man forestillede sig en situation, hvor det geografiske element ikke spillede ind, ville magten i endnu højere grad flytte til byerne,” siger Kasper Møller Hansen.

High politics

Kasper Møller Hansen afviser dog ikke, at det gamle valgsystem kan have brug for en opstrammer:

”Jeg vil ikke sige, at man bare skulle ændre det. Man kunne måske godt fjerne det her lille element (den geografiske faktor, red.). Men der er også andre ting, man skal ændre, hvis man vil begynde at pille ved valgsystemet. Eksempelvis at partierne kan lave partilister og bestemme opstillingsformen."

I forbindelse med kommunalreformen i 2007 var en revision af det nuværende valgsystem oppe at vende.

”Det endte med, at man besluttede ikke at gøre noget ved det. Der er en ekstrem konservatisme i et valgsystem, for det er virkelig high politics,” siger Kasper Møller Hansen.