Selv om den medicinske behandling af hiv-smittede gennem årene er blevet forbedret så meget, at de i dag kan leve et næsten normalt liv, er stigmatisering og isolation et voksende problem for de smittede.
Det viser undersøgelser, som patientforeningen HIV-Danmark har foretaget blandt hiv-smittede i Danmark. I en ny undersøgelse baseret på svar indsamlet i perioden 2013-2014 er 40 procent nervøse for, at det skal rygtes i deres omgangskreds, at de er smittede. Det var kun 36 procent i en tilsvarende undersøgelse fra 2007, hvor svarene var indsamlet i perioden 2005-2006.
Stadig et tabu
Det er også færre end hver femte, der fortæller, at alle eller de fleste på deres arbejdsplads ved, at de er hiv-smittede.
- Man kunne have håbet, at det i løbet af de de sidste 8-10 år var blevet mere almindeligt og acceptabelt at være hiv-smittet, men det ser det ikke ud til at være, tværtimod. Det er stadig et tabu, siger antropolog Anders Dahl fra HIV-Danmark, som har stået for undersøgelserne.
Ensomhed og isolation
Den nye undersøgelse viser også, at de hiv-smittede er meget varsomme med, hvem de fortæller om deres hiv-status. Andelen af smittede, der holder det helt hemmeligt, er ganske vist faldet i løbet af de seneste otte år. Men andelen, der har fortalt det til ti personer eller flere, er faldet markant – fra 46 til 35 procent.
Konsekvensen er, at flere hiv-smittede end for otte år siden, føler sig alene og isolerede. I dag oplever hver anden hiv-smittede ofte eller nogle gange, at de er alene, når de hellere ville være sammen med andre. Og flere end hver fjerde føler sig i høj eller nogen grad isolerede.
Der mangler oplysning
En forklaring på den negative udvikling er manglende oplysning, mener Anders Dahl.
- Tidligere var der kampagner, som afstigmatiserede dét at være hiv-smittet, og betonede, at det ikke er farligt at omgås smittede. Men nu er der stort set ingen kampagner, og hiv er forsvundet fra den offentlige dagsorden. Og det er jo med hiv-smittede som med muslimer: Dem, der er bange for dem, er dem, som ikke kender dem, siger han.
Åbenhed er ikke nødvendig
En anden forklaring er ifølge Anders Dahl, at hiv-smittede i dag ikke er tvunget til at fortælle deres familie og venner om smitten. Før de medicinske fremskridt kunne de lige så godt tage tyren ved hornene og være åbne om deres sygdom, fordi sygdomsforløbet alligevel ville røbe dem på et tidspunkt, påpeger han.
- Udviklingen er til en vis grad forståelig. Men åbenhed kunne medvirke til at afstigmatisere smitten, siger han.
Frygten er værst
Undersøgelsen viser også, at virkeligheden ikke er så slem som frygten, når det handler om åbenhed om smitten.
68 procent fortæller i den nye undersøgelse om overvejende positive reaktioner, når de har fortalt, at de er smittet mod 55 procent for otte år siden. På arbejdspladserne har 71 procent meget positive eller positive erfaringer med at fortælle kolleger om deres hiv-status. Det samme havde 65 procent for otte år siden.
Nøje udvalgte
- Det er positive tal. Men de skal sammenholdes med, at de har fortalt det til meget få. Det er nøje udvalgte, der får det at vide – dem, man forventer at få en positiv reaktion fra, understreger Anders Dahl.
Der er i Danmark 5.500 hiv-smittede. Derudover regner man med cirka 500, som er smittet uden at have fået det konstateret.
Sundhedsstyrelsen ser intet problem
Sundhedsstyrelsen ser ikke det samme behov for en kampagne som HIV-Danmark.
- Det kan ikke udelukkes, at der stadig er hiv-smittede, der selv er tilbageholdende med åbenhed, fordi de er bange for afstandtagen, men det er ikke noget, vi oplever, siger afdelingslæge i styrelsens enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud Jan Fouchard og uddyber:
- Vi har heller ikke længere arbejdsgivere og HR-folk i røret, der er bekymrede for at ansætte personer, der har oplyst, at de er hiv-smittede. Det forekomme aldrig mere, så den type af diskrimination, vi tidligere har oplevet, oplever vi ikke længere.