Her er grunden til at tale med fremmede

Selv om det måske ikke umiddelbart er det, du har mest lyst til, så kan det være en god ide at komme i kontakt med fremmede, når du for eksempel sidder i bussen, viser forskning.

Selv om det måske ikke umiddelbart er det, du har mest lyst til, så kan det være en god ide at komme i kontakt med fremmede, når du for eksempel sidder i bussen, viser forskning.

Er du sur og gnaven efter en lang arbejdsdag, så er det sidste du har lyst til muligvis at snakke med ham den ældre mand, der lufter hund på jeres gade, eller hende den snaksaglige i køen i supermarkedet, men selvom du bilder dig selv ind, at du ikke har brug for præcis det, så er det faktisk modsat, skriver Huffington Post.

Syv råd til dig der er introvert og gerne vil have det bedste ud af livet på oestrogen.dk

Forskning fra University of Chicago Booth School of Business viser, at selvom folk tror, at det vil være en negativ oplevelse at snakke med fremmede, så føler de sig faktisk bedre tilpas, når de har gjort det.

Det er et sundt afbræk på dagen
Stort set alle der deltog i forsøget meddelte, at de ikke ville få noget ud af at snakke med en fremmed, men størstedelen måtte senere erkende, at det ikke var sandt, forklarer en af forskerne bag, professor Nicholas Epley.

8 myter om sex, som du godt kan glemme alt om. Læs mere på q.dk

Flere af deltagerne forklarede, at de hellere ville bruge deres tid på at få ting gjort i for eksempel toget, end at bruge tiden på samtaler, men faktisk kan en samtale være fint, hvis man alligevel ikke får lavet noget, forklarer Nicholas Epley:

-Enten får folk ikke lavet nær så meget, som de forventede, når de sidder alene på toget, eller også kan en ny forbindelse med et andet menneske defineres som en ret produktiv brug af tid.

Det er altså ikke altid en skidt ting at snakke med andre i stedet for at lave sit eget, for det kan gøre dig gladere, og det gør også, den du snakker med gladere.

- Denne forskning vidner om, at folk kan forbedre deres egen velvære her og nu og derfor også andres ved at være mere social med fremmede og forsøge at skabe forbindelse i stedet for at vælge isolation, siger Nicholas Epley.

Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media