"Bestil salgsopstilling".
Allerede mens boligdrømmene er spæde, og man blot klikker lystigt rundt, dukker ord op, der ikke efterlader nogen tvivl om, at ejendomsmæglere og boligmarkedet har deres helt egen lingo.
For hvad med den opstilling? Hvad kan den? Og hvilke ord må du absolut ikke springe for let hen over?
Få styr på boligmarkedets jargon med denne liste.
1) Ejerafgift
Den står anført særskilt fra prisen på boligen. Afgiften er alle de faste udgifter ved at eje en bolig - såsom ejendomsskatter og renovation i kommunen.
- Ejerafgifter er det samlede månedlige beløb for alt det, der kommer ud over finansiering til boligen. Det er kloakering, ejendomsværdiskat og bidrag til antenneforening, hvis der er sådan en, forklarer Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk.
El, vand, og varme indgår ikke i ejerafgiften.
2) Energimærke, elinstallationsrapport og tilstandsrapport
Der er flere steder, hvor du kan læse noget om boligens tilstand. Måske er der problemer, fejl eller mangler, som skal udbedres, eller tilstande som forventeligt - inden for en årrække - kan betyde en ekstraudgift ved at overtage boligen.
- Med energimærkningen kan man også se potentialet for at energiforbedre boligen, og hvor hurtigt forbedringerne kan tjene sig hjem, forklarer Laust Farver, der er presseansvarlig hos Boliga.
I mange tilfælde vælger køber at besigtige boligen med en byggesagkyndig rådgiver, som hjælper med at vurdere, om rapporterne på boligens tilstand er korrekte. Der kan nemlig være skjulte fejl og mangler, som man først opdager senere.
3) Ejerskifteforsikring
- Forsikringen dækker de skader i boligen, som ikke nævnes i tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten. Dog kun skader, som man ikke kunne forvente, når man tager boligens alder i betragtning, fortæller Laust Farver.
Køber vælger selv, om man vil tegne en ejerskifteforsikring. Køber bestemmer også selv, hvilket forsikringsselskab man vil bruge, og sælger skal betale halvdelen af en femårig forsikring - som samtidig fritager sælger for ansvaret for skjulte fejl og mangler.
4) Skøde, tinglysning og stempelrefusion
Når man overtager en bolig, overtager man skødet. Det er et tinglyst dokument, som fastslår, hvem der ejer ejendommen og på hvilke vilkår.
Tinglysning er en offentlig registrering af rettighederne til ejendommen. Med skødet har man ejendomsret, men det skal også tinglyses, når bank og realkreditinstitut har pant i ejendomme, fordi de har lånt dig pengene til boligen.
- Der skal betales en afgift for at få tinglyst lånene på en ejendom. Men køber har mulighed for en besparelse, hvis der allerede er optaget lån i ejendommen. Så skal man kun betale afgift af forskellen på de gamle lån i ejendommen og det nye lån, man selv optager, forklarer Laust Farver om stempelrefusion.
Det kan virke indviklet, men det er normalt noget, ejendomsmægler eller bankrådgiver vil være opmærksom på, så du får at vide, hvis der allerede er tinglyst et pantebrev i boligen.
5) Servitut
Selv om du måske køber et hus med have, vil der være begrænsninger på, hvad du må gøre med din egen grund. Der kan være regler for hegnshøjde, eller hvor tæt på skel man må bygge. Disse kaldes servitutter.
- Servitutter kan være anført i pantebrevet, og de sætter grænser for, hvordan du kan disponere over ejendommen, forklarer Morten Bruun Pedersen.
6) Grundskyld
Kaldes også ejendomsskatten og er en skat på selve jorden, som ejeren af grunden skal betale. Den betales til kommunen og er beregnet ud fra værdien af grunden i den offentlige vurdering.
/ritzau fokus/