De er ansat i den samme virksomhed. De udfører mere eller mindre det samme arbejde. Men de danske chauffører er ansat i den danske del af virksomheden, er på dansk overenskomst og får dansk løn. Og de rumænske chauffører er ansat i det rumænske datterselskab og får rumænsk løn, som er under halvdelen af, hvad de danske chauffører får.
Det oplyser Henrik Hansen, ejer af transportfirmaet Contrans og det rumænske datterselskab Henrik Hansen SRL, til Avisen.dk.
Han er en af de danske vognmænd, der registrerer flere og flere af deres lastbiler i andre lande end Danmark, for at slippe for at betale dansk løn til chaufførerne. Henrik Hansen oprettede i 2010 et datterselskab i Rumænien.
- Nu blev det Rumænien, fordi jeg havde gode erfaringer med rumænske chauffører. Men det har selvfølgelig også noget med lønnen at gøre i forhold til en dansk chauffør, siger han.
Kører halvdelen af tiden i Danmark
Når en udenlandsk lastbil kommer til Danmark med varer, må den køre tre ture i Danmark i løbet af syv dage, og så skal den køre ud af landet igen. Det er det, der hedder cabotagekørsel.
De mindre vognmænds bracheorganisation, Danske Vognmænd, og chaufførernes fagforbund, 3F Transport, kritiserer de store vognmænd for at udnytte cabotagereglerne til at lade de østeuropæiske chauffører køre mere eller mindre permanent i Danmark, hvilket presser prisen og dermed de danske chauffører.
De kalder de østeuropæiske datterselskaber for 'postkasseselskaber' fordi de kun bruges til at indregistrere lastbilerne og ansætte chaufførerne, selvom al kørslen foregår i Vesteuropa.
Sådan foregår det også i Contrans.
Din virksomhed i Rumænien, er der også nogen, der har base der og kører ud derfra?
- Nej, de kører alle sammen i Vesteuropa.
Har I så systemer, så I sørger for, at de tager tre ture i Danmark og så en eksporttur?
- Ja, det gør vi. Nemlig.
Hvordan får I det system til at fungere?
- Det sidder disponenterne og holder styr på.
Så en rumænsk chauffør kan godt komme ind i landet med noget gods fra Tyskland, tage tre ture i Danmark, og så ud af landet igen til Tyskland?
- Det kan godt ske, ja.
Er det sådan, det typisk foregår?
- Jeg svarer vel rigtigt, når jeg siger, at det er halvt og halvt.
Hvorfor får de rumænske chauffører ikke det samme i løn som de danske, når de kører i Danmark?
- Reglerne siger jo, at de må køre tre cabotageture, og det er det, jeg retter mig efter. Så jeg følger bare reglerne, siger Henrik Hansen.
En af de rumænske chauffører, der har arbejdet for Henrik Hansen, er Marius Stanca. Her tjente han efter eget udsagn 11.000 kroner om måneden efter skat, da han startede med at arbejde, og kom i løbet af to år op på 15.000 kroner om måneden, når han havde betalt skat i Rumænien.
I dag er der ikke noget ulovligt i at udnytte cabotagereglerne på den måde, som Henrik Hansen og andre store vognmænd gør. Men EU Kommissionen er på vej med en ny 'vej-pakke' der blandt andet skal komme de såkaldte 'postkasseselskaber' til livs.
Tager ikke ture fra danske chauffører
Selvom Henrik Hansens rumænske chauffører halvdelen af tiden kører rundt i Danmark til en løn, der er under halvdelen af, hvad danske chauffører tjener, så mener Henrik Hansen ikke, at de tager ture fra danske chauffører.
- Det er ikke noget, der gør en dansk chauffør arbejdsløs, siger Henrik Hansen.
De danske chauffører kører fra en dansk by til en anden, mens de rumænske chauffører typisk kører gods fra Hamborg over Aabenraa og ud til kunden i for eksempel Fredericia. Det er altså en international tur, men strækningen fra Aabenraa til Fredericia tæller som cabotagekørsel.
- En dansk chauffør kan ikke køre den tur fra Aabenraa til Fredericia, for så skulle han også have været i Hamborg efter containeren. Og så længe det er grænseoverskridende, kan de danske chauffører ikke konkurrere. Så det er ikke en tur, som en dansk chauffør ville komme til at køre alligevel, siger han.