Rekordmange danske lastbiler kører på udenlandske plader: "De udnytter reglerne og presser prisen"

Af de danskejede lastbiler, der kører over grænsen fra Tyskland til Danmark, har færre end hver tredje dansk nummerplade. Det er den laveste andel nogensinde.
Dansk rasteplads. Østeuropæiske chauffører kører for danske vognmænd og bor i deres lastbiler i flere måneder i træk. Vognmanden, der ejer lastbilen til højre, har ikke noget med sagen at gøre.
Dansk rasteplads. Østeuropæiske chauffører kører for danske vognmænd og bor i deres lastbiler i flere måneder i træk. Vognmanden, der ejer lastbilen til højre, har ikke noget med sagen at gøre. Foto: Radoslav Minchev

Lastbilerne kører varer til Danmark, og de kører for danske vognmænd. Men der står kun DK på 29 procent af nummerpladerne.

Aldrig før har så mange af de danske lastbiler været indregistreret i et andet land. Det viser en ny grænsetælling af lastbiler fra brancheorganisationen ITD.

Vognmandsfirmaerne placerer deres aktiviteter der, hvor de kan opnå konkurrencemæssige fordele, forklarer arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen fra FAOS ved Københavns Universitet.

- Det handler om at kunne slippe billigere i forhold til, hvad chauffører skal have i løn, og hvad der i øvrigt er af forpligtelser i forhold til chaufførerne. Derfor er international vejgodskørsel ind og ud af Danmark stort set forsvundet ud af hænderne på danske chauffører, siger han.

Udnytter reglerne

Men de danske chauffører er ikke kun pressede på den internationale kørsel. Igennem udenlandske datterselskaber hyrer danske vognmænd også udenlandske chauffører til at køre ture fra den ene danske by til den anden.

De store vognmænd udnytter mulighederne for at bruge lavtlønnet østeuropæisk arbejdskraft internt i Danmark, oplever de små vognmænds brancheorganisation, Danske Vognmænd.

- De virksomheder, der udnytter mulighederne for at undgå at aflønne efter dansk overenskomst, lægger et helt urimeligt pres på de virksomheder, der rent faktisk forsøger at holde beskæftigelse og arbejdspladser i Danmark, siger direktør i Danske Vognmænd Erik Østergaard.

Grænsetællingen fra ITD siger ikke direkte noget om, hvor mange udenlandske lastbiler, der kører ture internt i Danmark, men kun om den transport, der kommer ind i landet.

- Men hvis man er bare en smule behændig som vognmand, kan man jo lægge det fornuftigt til rette, så man udnytter de internationale kørsler til også at tage ture internt i Danmark, siger Søren Kaj Andersen.

Sætter cabotagekørsel i system

Når en udenlandsk lastbil kommer til Danmark med varer, må den køre tre ture i Danmark i løbet af syv dage, og så skal den køre ud af landet igen. Det er det, der hedder cabotagekørsel, og det er de regler, som de store vognmænd benytter sig af. Det oplever de også i 3F Transport.

- Når danske selskaber opretter udenlandske datterselskaber og indregistrerer deres biler i andre lande, så er det ikke mindst for at sætte cabotagekørslen i system. De giver de udenlandske chauffører tre ture i Danmark, så en tur ud af Danmark, og så tre ture i Danmark igen, forklarer Flemming Overgaard, der er forhandlingssekretær i 3F Transport.

En af de chauffører, der har arbejdet på den måde, er rumænske Marius Stanca. Han var i to år ansat i et datterselskab til den danske vognmandsvirksomhed Contrans. 

- Jeg kørte altid tre ture i Danmark, og så fik jeg en eksporttur til Tyskland eller Sverige for ikke at bryde reglerne for cabotagekørsel, siger han til Avisen.dk.

De rumænske chauffører kører cirka halvdelen af tiden i Danmark, og halvdelen af tiden kører de varer ud af Danmark til for eksempel Tyskland, oplyser Marius Stancas tidligere arbejdsgiver, Henrik Hansen, til Avisen.dk. Han ejer både det danske selskab Contrans og det rumænske datterselskab Henrik Hansen SLR.

Da Marius Stanca begyndte at arbejde for Henrik Hansen, tjente han efter eget udsagn 11.000 kroner om måneden efter skat. I løbet af to år kom han op på 15.000 kroner om måneden, når han havde betalt skat i Rumænien.

De store vognmænds brancheorganisation, ITD, som har lavet grænsetællingen, har ikke ønsket at deltage i denne artikel.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.