Arbejdsgiverne må indstille sig på nye vilkår, når de hyrer indiske it-specialister til at løse opgaver i Danmark. Fremover skal hele lønnen udbetales i kroner - og ikke i kombination af penge og personalegoder. Det beslutter et flertal uden om regeringen fredag.
Tusinder af indiske it-folk og andre udenlandske specialister, der får job i danske virksomheder, kan se frem til nye ansættelselsvilkår.
Udlændinge, der kommer fra lande uden for EU, kan få arbejdstilladelse i Danmark, hvis de får tilbudt et job til en årlig løn på over 408.000 kr.
Men fremover skal de danske arbejdsgivere udbetale de udenlandske medarbejderes løn i kroner. Det vil være slut med at honorere medarbejdere, der kommer hertil fra tredje-verdens lande, med en kombination af penge og personalegoder som for eksempel kost og logi, som der hidtil har været mulighed for.
En ændring af udlændingeloven, som et flertal uden om regeringen står bag, betyder, at løn op til 408.000 kroner om året skal udbetales i penge. Herefter kan arbejdsgiver og medarbejder aftale, at andre goder kommer oveni.
Lovændringen, der fredag stemmes igennem af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten, betyder også, at de udenlandske medarbejdere fremover skal betale skat i Danmark.
- Det handler om at sikre ligestilling mellem de danske og de udenlandske medarbejdere. Regeringen siger, at det nu bliver sværere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, men det er noget vrøvl, siger Enhedslistens beskæftigelsesordfører, Finn Sørensen.
Samme vilkår som danskere
I de danske it-folks fagforeninger, HK/Privat og Prosa, har der været utilfredshed med de hidtidige regler, som ifølge organisationerne indbød til løntrykkeri og 'kreative' aftaler om at lade værdien af bolig være en fyldig del af lønnen. Danske myndigheder administrerer angiveligt efter princippet om, at op til halvdelen af lønnen kan veksles til forskellige personalegoder.
Formand for HK/Privat, Simon Tøgern, mener, at lovændringen er et skridt i den rigtige retning.
- Vi vil gerne sikre, at udlændingene grundlæggende får samme vilkår som deres danske kolleger. Ind imellem støder vi på, at der kommer folk hertil, som måske nok får højere løn end i hjemlandet, men ikke på det niveau, vi kender i Danmark, siger Simon Tøgern.
Åbner for fifleri
I Prosa ser næstformand Hanne Lykke Jepsen også frem til de nye ansættelsesvilkår:
- Når man ikke udbetaler løn i likvide midler, åbner man for fifleri. Man kan for eksempel sætte værdien af bolig meget højt. Eller lade to medarbejdere bo i samme bolig og trække lejebeløbet fra i begges løn, siger Hanne Lykke Jepsen.
Dansk Arbejdsgiverforening har i et høringssvar kaldt det 'uforståeligt', at et flertal i Folketinget igen ønsker at indskrænke virksomhedernes muligheder for at tiltrække de udenlandske medarbejdere. DA henviser til, at beløbsgrænsen for udlændingenes minimumsløn tidligere er blevet hævet fra 370.000 kroner til 408.000 kroner.
Arbejdsgiverne lægger også afstand til bekymringen om misbrug:
-DA er ikke bekendt med, at den myndighed, som har ansvaret for kontrol af beløbsordningen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), har eksempler på misbrug af ordningen, skriver DA i sit høringssvar.
Noget makværk
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) kaldte under Folketingets førstebehandling om de nye lønvilkår forslaget for 'noget makværk,' der vil være til skade for både virksomheder og den udenlandske arbejdskraft.
- Jeg forstår ærlig talt heller ikke rigtig, hvad baggrunden egentlig er, og hvad det er for et problem, man prøver på at løse her. Det er svært at se vinderne ved det her forslag, men det er til gengæld meget let at få øje på, at danske virksomheder og dermed dansk vækst og velstand er taberne, erklærede Inger Støjberg.
'Jammer,' siger SFs beskæfigelsesordfører, Karsten Hønge, om kritikken.
- Lønniveauet er i forvejen lavt sammenlignet med, hvad danske specialister får. Med lovændringen får vi rene linjer og mere fair konkurrence. Det er klart, at arbejdsgiverne siger, at de ikke har hørt om misbrug, for man ringer jo ikke og fortæller om, hvordan man fører sit dobbelte bogholderi, siger SF'eren.
Både HK/Privat og Prosa så gerne, at minimumslønnen på 408.000 kroner om året blev hævet til 500.000 kroner. Et forslag om netop dette er fremsat af Dansk Folkeparti, men kan ikke samle flertal.