Han kunne skildre smerten, fordi han selv havde følt den.
Ingmar Bergman, den verdensberømte svenske instruktør og dramatiker, der i morges døde i sit hjem på Fårø i Sverige, var verdens bedste til at fortælle om den smerte, der findes i alle mennesker.
Det mener en af dansk films store fans af Bergman, skuespilleren Henning Jensen:
- Han var fra sin barndom flået op indvendig. Og det var denne tænderskærende tilstand, der var hans vigtigste redskab, når han lavede film, siger Henning Jensen.
Den danske skuespiller hæfter sig også ved Bergmans evne til at sætte ord på den menneskelige ensomhed.
- Selv det moderne menneskes ubodelige og forsvarsløse ensomhed kunne enhver se på lærredet, siger Henning Jensen og nævner filmen Fanny og Alexander fra 1982 som et af yndlingseksemplerne.
Ingmar Bergman instruerede få danskere i sin karriere.
Men af dem, der fik lejlighed til at afprøve ham i praksis, er skuespilleren Henning Moritzen.
- Mange har talt om ham som en diktator, men det kan jeg slet ikke genkende. Der var en dejlig stemning og aldrig stress og jag. Han var meget lyttende til skuespillerne, siger Henning Moritzen til Fyens.dk.
Henning Moritzen var en af dem, der var med til at overtale Bergman til at sætte forestillingen "Misantropen" op på Det Kongelige Teater i 1973.
Bergman blev 89 år, og i kølvandet på hans sidste åndedræt følger måske nøglen til et af svenskerens store mysterier:
- Det har spøgt meget i hans hoved, det der med døden og livet. Det får han jo nu svar på, siger Henning Moritzen.