Kommuner er for gavmilde, når de giver hjælp til handicappede i job, fastslår Ankestyrelsen.
En handicappet er ansat i et supermarked til at fylde varer op og betjene kunder ved kassen. Men han passer kassen på fuld tid, mens handicaphjælperen sørger for, at hylderne bugner.
Dermed bliver handicaphjælperen en ekstra arbejdskraft - og ikke assistance for den handicappede, som loven foreskriver.
Eksemplet stammer fra en undersøgelse af kommunernes bevilling af personlig assistance til handicappede i job, som Ankestyrelsen har foretaget.
Ankestyrelsen har undersøgt 139 sager fra 18 kommuner. I hver tredje tilfælde konkluderer styrelsen, at hjælperen udfører konkrete opgaver, som den handicappede ikke selv kan udføre.
Hver tredje hjælper er gratis arbejdskraft
Det vil sige, at handicaphjælperen i mange tilfælde fungerer som ekstra hjælp - eller gratis arbejdskraft for virksomheden.
Og det er imod hensigten med loven om kompensation til handicappede i erhverv, påpeger ankechef Pernille Fejfer.
”Det må ikke have karakter af vikardækning. Det er i virkeligheden det, der sker. Den personlige assistent hjælper ikke den handicappede med at udføre opgaverne, vedkommende overtager faktisk opgaverne,” siger Pernille Fejfer.
Hvis de 139 sager var blevet indklaget for Ankestyrelsen, ville afgørelsen i næsten halvdelen af sagerne være, at den handicappede ikke var berettiget til personlig assistance på jobbet - eller at sagsbehandlingen var en 'ommer'.
Ankestyrelsen konkluderer på den baggrund, at kommunerne sjusker for meget, når de vurderer handicappedes behov for en hjælper på jobbet.
”Min opfordring er, at kommuner skal stramme op på sagsbehandlingen, og at de skal sørge for at overholde loven om kompensation til handicappede i erhverv,” siger Pernille Fejfer.
DH: Loven fungerer
Formand for Danske Handicaporganisationer (DH), Stig Langvad, erkender, at kommunerne i visse tilfælde forvalter loven forkert.
Det gælder de sager, hvor den personlige assistent ikke hjælper den handicappede med at varetage arbejdsopgaver, men i realiteten bliver en slags ekstra arbejdskraft.
”I disse tilfælde, hvor man både går i mod lovens bogstav og dens ånd, skal kommunerne selvfølgelig stramme op. Men det er vigtigt, at man noterer sig, at loven fungerer. Det er ikke loven, der skal ændres, det er kommuners administration af, der i visse tilfælde skal strammes op,” siger Stig Langvad.
Handicappede advarer
I Dansk Handicapforbund hæfter man sig ved, at sagerne er i de fleste tilfælde håndteres korrekt
"Det er helt afgørende, at borgerne har god adgang til få bevilget personlig assistance på jobbet, når det er nødvendigt," siger landsformand Susanne Olsen.
Hun advarer mod, at en for stram fortolkning af loven vil have negative konsekvenser for de handicappede.
"Personlig assistance er nemlig en afgørende forudsætning for, at et stort antal mennesker med handicap bidrager aktivt til samfundet frem for at blive henvist til en passivtilværelse," siger Susanne Olsen.
SF: Hellere gavmild end nærig
Handicapordfører for SF i Folketinget, Annette Vilhelmsen, foretrækker gavmilde kommuner frem for nærige.
"Vi mener som udgangspunkt, at flest muligt handicappede skal integreres bedst muligt på arbejdsmarkedet. Men undersøgelsen giver anledning til at diskutere med kommunerne, på hvilket grundlag de her sager afgøres," siger hun, og fortsætter:
"Sagerne skal afgøres efter lovens hensigt, ingen tvivl om det, men vi skal passe på, at det ikke bliver en ordning, som bliver mødt med mistro."
Det har ikke været muligt for Avisen.dk at indhente en kommentar fra Kommunernes Landsforening.